VELKOMMEN // STX // SRP // SRP Forberedelse

Forberedelse

Den følgende vejledning er generel. Mht. arbejdet i konkrete fag bør du konsultere dine vejledere.

Området

Det område, du vælger, skal interessere dig! Du skal “ville noget” med dit område. Måske vil du afprøve en bestemt hypotese, foretage nogle (eksperimentelle) undersøgelser og se, hvad de fører til – eller også har du simpelthen lyst til at sætte dig ind i og arbejde med et givet område.

Hvordan finder man materialet?

Indsamlingen af materialet skal gå i gang så hurtigt som muligt, helst før du har defineret dit område endeligt. Findes der overhovedet egnet materiale til det emne, du vil beskæftige dig med?

Spørg dine vejledere og brug skolens bibliotekar. Han vil så vidt muligt, være til stede på biblioteket på første vejledningsdag. Træffetider herudover kan ses i Lectio.

Et par web-adresser:

www.emu.dk/gym . Fra emu-siden har du bl.a. adgang til skoda (artikeldatabase m.m.). Hvis du vil logges på skoda, kræves der et brugernavn og en adgangskode. Den ændres jævnligt, men den aktuelle kode ligger i Lectio under Beskeder.

www.skrivopgave.dk med råd om opgaveskrivning og links til litteratursøgning.

www.bibliotek.dk hvor du kan søge på en stor del af Danmarks offentlige biblioteker og bestille bøger til afhentning på dit lokale bibliotek.