PERSPEKTIVERING
En perspektivering optræder ofte efter en analyse og fortolkning. Af og til vil man blive bedt om at perspektivere sin analyse til en anden tekst, og perspektiveringen går her ud på at finde relevante forskelle og ligheder mellem de to tekster. Ofte skal man perspektivere mere generelt, fx litteraturhistorisk, tematisk eller genremæssigt. Perspektiveringen går her ud på at placere sin tekst i en større danskfaglig ramme ved at inddrage sin viden fra danskundervisningen, fx om romantikken eller om novellegenren.
#UMSdansk