ANALYSE

I dansk analyserer man forskellige former for tekster, fx noveller, romaner, digte, tv-udsendelser, nyhedsartikler, radioprogrammer og websites. Når man analyserer, slår man ned på bestemte elementer i teksten, fx fortælleforhold, billedsprog, kameraføring eller appelformer. En analyseopgave kræver oftest, at man selv udvælger, hvad der er interessant at analysere i teksten. En vigtig del af en analyse er valget af elementer, der er interessante i netop den tekst, man arbejder med, og som kan føre frem til en fortolkning.
Det er ofte en god ide at stille analysen op, så hvert element, man analyserer, får et selvstændigt afsnit. Afsnittet skal bestå af en række analytiske betragtninger, som man argumenterer for ved hjælp af eksempler og citater fra teksten. En analyse af billedsprog i et digt kunne indeholde følgende formulering: ”I digtet bruges metaforer, hvilket blandt andet kommer til udtryk i følgende citat: ”…”. På samme måde kunne en analyse af appelformer i en tale indeholde følgende formulering: ”Villy Søvndal gør brug af appelformen patos. Det kommer blandt andet til udtryk i sætningen: ”…”.
En typisk fejl i en analyse er, at man kommer til at referere i stedet for at analysere. I et referat gengiver man tekstens handling fra start til slut, mens man i en analyse fordyber sig i bestemte elementer af teksten og udvælger bestemte dele af teksten, som vil lægge særlig vægt på. Hvis man i en analyseopgave er i gang med at gengive tekstens handling fra start til slut, er det ofte et tegn på, at man er kommet til at referere i stedet for at analysere.