VELKOMMEN // HUMANIORA // RELIGION // Hinduisme

Hinduisme

Begreb

Forklaring
Hinduisme Vestlig betegnelse for et netværk af religiøse traditioner inden for indisk religion, der deler et fælles grundlag i de ældste helligtekster

 
Sanskrit Klassisk old-indisk sprog af indoeuropæisk afstamning, der går tilbage til 500 f.Kr. og er en videreudvikling af vedisk (ca. 1.000 f.Kr.). I dag et dødt sprog, der udelukkende bruges i religiøse sammenhænge af religiøse specialister

 
Shruti ”Det hørte”, samlebetegnelse for de ældste skrifter, der menes at være åbenbarede af guderne:

 

a.      Vedaerne (1300-900 f.Kr., offerformularer og myter)

b.      De ældste Upanishader (800-400 f.Kr., filosofiske skrifter om religiøsitet)

 
Smriti ”Det huskede”, samlebetegnelse for den senere tradition af skrifter, der menes at være menneskeskabte:

 

a.      De senere Upanishader

b.      De episke skrifter (helteepos):

Mahabharata, herunder det filosofiske digt ”Bhagavadgita” (ca. 200 f.Kr.-200 e.Kr.)

Ramayana

c.       Puranerne (ca. 200 e.Kr., mytiske fortællinger om guderne)

d.      Lovbøgerne, herunder Manus Lovbog

e.      Sutraer (instruktioner for fx yoga)

 
Purusha ”Menneske”/”mand”, betegnelse på et mytisk urvæsen, der ifølge én af de hinduistiske kosmogonier ofres af guderne, der via ofret skaber verdensordenen (herunder de fire varnaer) af hans krop

 
Varna ”Farve”, betegnelse for de fire overordnede sociale klasser i det hinduistiske kastesystem, der legitimeres i Vedaerne ved Purusha-hymnen:

 

1.      Brahmin, præstekasten skabt af Purushas hoved

2.      Kshatriya, kriger- og herskerkasten skabt af Purushas overarme

3.      Vaishya, handels-, bonde- og håndværkerkasten skabt af Purushas lår

4.      Shudra, arbejdet- og tjenerkasten skabt af Purushas fødder

 

Herudover er der i traditionen blevet skabt en 5. social klasse, dalit, der består af de kasteløse eller ”urørlige”, der anses for religiøst urene og arbejder inden for urene erhverv
Upanayana Overgangsritual for drengebørn tilhørende højkasterne (de øverste tre kaster) i de tidlige teenageår, der giver dem titlen ”de dobbeltfødte” og giver dem den hellige hvide tråd, der ”binder” dem til traditionen

 
Endogami En norm/skik, der foreskriver, at det kun er tilladt at gifte sig inden for den samme klan eller samfundskaste
Jati Varnasystemet i praksis. Betegnelsen på en gruppe af familier, der tilhører den samme erhvervsgruppe i et bestemt område. Jati-systemet er modsat varna-systemet dynamisk, da rangordenen ml. de forskellige jatier kan ændre sig med tiden

 
De tre gunaer De tre grundlæggende egenskaber, som alting i verden er sammensat af. De tre gunaer forbindes samtidigt med de tre højkaster:

 

1.      Sattva, ”hvid, repræsenterer renhed og lethed

2.      Rajas, ”rød”, repræsenterer lidenskab og energi

3.      Tamas, ”sort”, repræsenterer mørke og træghed

 

Det er balancen ml. disse tre egenskaber, der afgør, hvordan en ting eller skabning er

 
De fire livsstadier Der eksisterer i hinduisme et spændingsforhold ml. frelseslæren og samfunds- og familiepligterne. Èn løsning findes i dannelsesidealet ”de fire livsstadier”, der er et ideal for drengebørn af højkasterne:

 

1.      Student

2.      Husholderske

3.      Eremit

4.      Asket

 

Det vigtigste livsstadium er husholdersken, der ved at opfylde sine familie- og samfundspligter sørger for, at samfundet kører rundt

 
De tre frelsesveje I det filosofiske digt ”Bhagavadgita” angiver Krishna tre frelsesveje (marga):

 

1.      Jnana marga, ”erkendelsens vej”, yogiens vej

2.      Karma marga, ”handlingens vej”, udførelse af etiske og rituelle pligter i henhold til kaste og livsstadie

3.      Bhakti marga, ”hengivelsens vej”, personlig gudsdyrkelse, hvor man vier sine handlinger til en personlig gud

 

Den sidste frelsesvej favoriseres af Krishna, fordi den ligger åben for hinduer af alle kaster

 
Dharma Verdensordenen, den moralske orden
Polyteisme Dyrkelsen af mange guder
Henoteisme En form for gudsdyrkelse inden for polyteistiske religioner, hvor én gud ophøjes og dyrkes som hovedgud blandt de mange guder

 
Trimurti

 

 ”Tre former”, betegnelse for de tre hovedguder inden for hinduisme, der repræsenterer de tre aspekter af verdens gang:

 

1.      Brahma, skaberen

2.      Vishnu, opretholderen af dharma, inkarneret som Krishna (læremester og overgud) og Rama (den ideelle, pligtopfyldende mand)

3.      Shiva, ødelæggeren, både streng asket og frugtbar husholder m. seksuel, skabende energi

 
De tre kultiske hovedretninger

 

  

1.      Vishnuisme (Vishnu, hans gudefamilie og avatarer)

2.      Shivaisme (Shiva og hans gudefamilie)

3.      Shaktisme (Shakti, ”Gudinden”, der repræsenterer den kvindelige, skabende energi i verden)

 
Avatar Betegnelse for en jordisk inkarnation (kropslig manifestation) af et guddommeligt væsen, fx Krishna

 
Atman ”Åndedræt”/”selv”, betegnelse for den evige individuelle sjæl, der eksisterer i alle levende skabninger og reinkarneres

 
Reinkarnation Forestillingen om, at et menneskes sjæl i døden genfødes i en ny livsform, der afhænger af menneskets karma

 
Samsara ”Vandring”/”Livshjul”, betegnelse for genfødslernes evige kredsløb, som hinduer søger udfrielse fra, se moksha

 
Duhkha ”Lidelse”, ifølge det hinduistiske livssyn et uundgåeligt og grundlæggende aspekt ved livet, der affødes af samsara

 
Karma ”Gerninger”/”handlinger”, læren om menneskets handlinger, som medfører samsara, og som afgør dets status (skæbne) i det næste liv. Karma-læren er en slags objektiv naturlov, der gælder for alle mennesker uanset status, og som forstås som et retfærdighedsprincip, der forklarer, hvorfor der er ulighed i verden, se de tre frelsesveje

 
Brahman Betegnelse for den evige, guddommelige ”verdenssjæl”, der omfatter alt i universet. Betragtes også som den øverste, altomfattende guddom i hinduismen, hvilket fx kommer til udtryk i ”Bhagavadgita”, se henoteisme

 
Moksha ”Frigørelse”/”frelse”, betegnelse for frelsen inden for hinduistisk soteriologi, nemlig frigørelse fra genfødslernes kredsløb, der beskrives som en forening af atman og brahman og en tilstand af lykke, ro og sorgløshed

 
Jna ”Viden”, (selv-)erkendelse er et nødvendigt element i opnåelsen af frelse, der opnås via yoga og religiøs uddannelse ved en guru

 
Varanasi Tidligere kaldet Benares og Kashi, ”lys”, hinduismens helligste by og Indiens religiøse hovedstad, der ligger på Ganges-floden. Millioner af pilgrimme søger hvert år til Varanasi for at bade i Ganges ved de såkaldte ”ghats” (badesteder), da Ganges ifølge mytologien er hellig

 
Kumbh Mela Èn af de største og vigtigste pilgrimsfærd i hinduisme, der går til floden Ganges, hvor pilgrimmene bader i floden på astrologisk bestemte tidspunkter for at opnå renselse af krop og sjæl. Festivallen har sin oprindelse i Puranerne, der fortæller, at guderne tabte en krukke (på sanskrit kumbh) med eliksir over de udvalgte byer ved Ganges, hvoraf Allahabad er den mest hellige. Afholdes hvert 3. år på skift i én af 4 byer med mere end 100 mio. deltagere

 
Askese Afholdenhed fra opfyldelse af kropslige behov eller nydelser, fx mad, drikke, sex og socialt samvær, der har til formål at øge individets selvkontrol og åndelige erkendelse

 
Meditation Betegnelse for en ældgammel religiøs praksis med ophav i de vediske helligetekster, der har til formål at berolige, fokusere og åbne bevidstheden med henblik på opnåelse af (selv-)erkendelse, jna

 
Mantra ”Helligt ord”/”Redskab for tanken”, betegnelse for et rituelt redskab, der tjener forskellige formål, fx beskyttelse mod onder eller meditationsobjekt. Kan være et vers, ord eller en stavelse, hvoraf den vigtigste er den hellige stavelse ”OM”/”AUM”

 
Yoga ”Forening”/”koncentration”, en filosofisk og rituel praksis, der er en metode til opnåelse af frelse igennem kropslige og mentale øvelser (meditation). Der findes mange forskellige skoler, hvoraf de mest udbredte er:

 

1.      Raja-yoga (”den kongelige yoga”, der angiver de 8 stadier til frelsen)

2.      Hatha-yoga (”kraft”/”vilje”, der ser kroppen som et mikrokosmos, der er grundlæggende dualistisk, har et større fokus på kroppen og er den mest udbredte i Vesten)

 
Guru ”Ærværdig”, betegnelse for en religiøs specialist der fungerer som vejleder og læremester på vejen til frelse. Organiseres i religiøse kollektiver kaldet ashrams

 
Puja ”Tilbedelse”, vedligeholdelsesritual, der udføres jævnligt med henblik på at tjene og hengive sig til guderne via forskellige typer ofringer til gudestatuer ved et hjemmealter eller i et tempel, hvor ritualet udføres af religiøse specialister ledet af en brahminpræst

 
Darshan ”Syn”, betegnelse for en rituel, gensidig øjenkontakt individet har med en guddom under en puja, hvorved individet modtager gudens velsignelse

 
Prasad ”Nåde”, betegnelse for den rituelle offergave af mad og drikke, som individet giver guddommen under en puja, og som guddommen tager del i og efterfølgende skænker tilbage til individet i velsignet form

 
ISKCON/Hare Krishna International Society of Krishna Consciousness, en moderne, vestlig religiøs bevægelse grundlagt i 1966, der udspringer af hinduistisk religion. Tager sit navn fra Vishnus avatar Krishna, der betragtes som den ultimative og personlige guddom (monoteistisk), hvorfor det episke digt ”Bhagavadgita” er deres vigtigste helligtekst. Centralt i den religiøse praksis er askese og tilbedelse af Krishna, bl.a. via et mantra bestående af Krishnas navne

 

 

 

Læs mere her:

 

Allan Poulsen (2012), Hinduismen, Systime.

Jens Toft Ravn Pedersen et al. (2015), Varanasi. Hinduismens Brændpunkt, Systime

Gavin D. Flood (1996), An Introduction to Hinduism, Cambridge University Press

#UMSreligion