Metodeoversigt
Samfundsvidenskabelig religionsfaglig metode |
Humanistisk metode |
| Metoder | |
| Samfundsfag er overordnet deduktivt – med udgangspunkt i en teori afprøves hypoteser på virkeligheden. ↓Den samfundsfaglige og sociologiske del af religion interesserer sig for det generelle og arbejder hen imod generelle udsagn. Her arbejdes der også med det komparative dvs. sammenlignende (ligheder/forskelle).I denne sammenhæng benyttes f.eks. kvantitativ metode (bredden) i form af spørgeskemaundersøgelser. Eller kvalitativ metode (dybden) i form af interviews.Desuden arbejdes her med en række teoretiske begreber som globalisering, integration, senmodernitet, sekularisering og fundamentalisme.Religionssociologi arbejder teoretisk med begreber som deprivation, konversion, kognition, individualisering, fundamentalisme, radikalisering, identitet, maksimalisme/minimalisme,organisations- og adfærdsformer, socialkonstruktivisme, synet på omverdenen samt forholdet mellem individ og samfund.Et andet centralt element er fagets feltarbejde hvor især deltagerobservation og interviews er centrale metoder. Her er det afgørende at spørge sig selv hvem man iagttager/interviewer og under hvilke omstændigheder. | Religion er overordnet induktiv; dvs. at man arbejder ud fra enkelt tekster (kilder) frem mod en samlet forståelse. ↑Religion interesserer sig for det specifikke (kilden) og ser dette i dets historiske/kulturelle/religiøse sammenhæng for at afdække sammenhængen mellem delen og helheden. Her vil man også ofte arbejde socialkonstruktivistisk.Religionsfænomenologi bruges ofte komparativt (sammenlignende) til at klassificere, systematisere og analysere religiøse fænomener som myte, ritual, offer, guder, arkitektur og adfærd. Ninian Smarts 7 dimensioner kan anvendes her, men Smart er ikke i sig selv en metode. De enkelte dele skal derfor yderligere analyseres ud fra den genre de repræsenterer: En myte analyseres f.eks. i forhold til antropogoni/kosmogoni, klassifikationer, apokalyptik, eskatologi. Et ritual analyseres som f.eks. et overgangsritual ud fra van Genneps model, et frugtbarhedsritual eller et cyklisk ritual. Arkitektur kan f.eks. analyseres i forhold til helligt/profant.Andre tilgange til faget kan være religionssociologisk hvor fokus er på den måde religiøse fænomener fungerer i forhold til samfundets strukturer og relationer – ofte med inddragelse af de samfundsfaglige metoder og teorier. Det kan også være en religionspsykologisk tilgang hvor fokus er på de psykiske konsekvenser som religiøse fænomener har i et menneskes tilværelse. Endelig kan man tilgå emnet historisk-kritisk hvor fokus især er på religionens tilblivelse og udvikling i et historisk perspektiv.For at kunne tolke religiøse udsagn, udvælger vi en række kilder som vi underkaster metodisk analyse. Det er afgørende, at denne udvælgelsesproces sker som et bevidst valg – og dermed også fravalg med de konsekvenser det har.Ved at bruge den hermeneutiske (fortolkende) tilgang til en tekst, analyseres teksten som en del af den historiske/kulturelle/religiøse helhed den repræsenterer. Her analyseres ord for ord alle relevante religionsfaglige begreber, holdninger, livsanskuelser o.l. og der perspektiveres til øvrig relevant viden om emnet.Kildekritik, dvs. hv. spørgsmålene, hvem, hvor, hvornår. Fokus på kildens ophavssituation og tendens. Hvad fortæller kilden? Hvad fortæller kilden ikke? Og hvorfor? Her er det centralt om kilden repræsenterer en indefra eller en udefra-synsvinkel. Og om afsenderen er repræsentativ for gruppen. Er det et elitært (præst/imam)eller et mainstream (menigheden)-perspektiv der formidles? |
| Empiri | |
| Dokumentation der kan be-/afkræfte teorierne, det kan være skriftlige kilder, tal, spørgeskemaer, feltarbejde m.m.. | Kilder i form af kulturprodukter forstået i allerbredeste forstand: Tekster, billeder, mad, tøj, bygninger, relikvier, smykker, grave, musik osv. Dokumentationen finder sted i form af kildecitater eller andre relevante henvisninger. |
| Muligheder/ begræns-ninger i fagenes metoder | |
| Generalisering over menneskelige fænomener. Men overses individuelle forskelle internt i og/eller på tværs af trossamfund? | Indsigt i det specifikke og på den baggrund udblik til de generelle strukturer i en given religion og/eller kulturel kontekst.Men er det repræsentativt og ses forskellene f.eks. indenfor islam? |
| Emner: Eksempel med integration | |
| Vi har en teori om at globalisering skaber kulturmøder og integrationsproblemer. Vi undersøger i hvilken grad integration opleves som problematisk i det danske samfund. | Gør kort rede for islam. Analyser en række tekster af muslimer om islam i et senmoderne, sekulariseret samfund. Vurder hvilke konsekvenser det har for muslimsk identitet at skulle integreres i en dansk kultur. |
Vil du vide mere?
Besøg eventuelt hjemmesiden: http://religionb.systime.dk/index.php?id=123 som du kan prøve gratis i en periode ved at registrere dig. Siden giver en god introduktion til en masse metodiske begreber.
Grundbøgerne ”Religion og Kultur” af Allan Poulsen (m.fl.) samt Grundbogen til religion C af Lene Madsen (m.fl.) har også gode introduktioner til fagets metoder og teorier.
#UMSreligion