Etik

 Begreb

Forklaring

Etik (Af græsk: etos). Læren om godt og ondt, rigtigt og forkert. Begrebet er især udtryk for de teoretiske overvejelser
Moral (Af latin: moralis). Sædvane. Begrebet henviser især til de praktiske handlinger
Synd En handling, der er en overtrædelse af Guds bud. En syndig handling anses for at være ond
Skyld Det, der følger af den onde og syndige handling, nemlig skyld over for Gud og mennesker. Inden for den sekulære etik lægges vægten på skylden over for andre mennesker pga. onde og forkerte handlinger
Kristologi Læren om Kristus’ to naturer, den guddommelige og den menneskelige. Den menneskelige side tenderer i retning af at betragte Jesus som et etisk forbillede
Det dobbelte kærlighedsbud Kristendommens krav til det enkelte menneske om både at elske Gud og næsten: ’Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv’ (Lukasevangeliet, kapitel 10, vers 27)
Arvesynd Den synd, som vi mennesker har arvet fra Adam og Evas syndefald, og som gør os til syndige væsener. Teologen Augustin (354-430) introducerede læren om arvesynden, som også Martin Luther (1483-1546) var stærk tilhænger af.
De ti bud Findes i Torah’en: (af hebraisk: torah) Loven i Det gamle testamente. De ti bud kan inddeles i hhv. religiøse og etiske bud. De religiøse bud er: Du må ikke have andre guder end mig/lave noget gudebillede/ misbruge Guds navn/Du skal holde hviledagen hellig.

De etiske bud er: Du skal ære din far og din mor/Du må ikke dræbe/ begå utugt/stjæle/lyve/begære din næstes hus/hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom. (2. Mosebog kapitel 2, vers 1-21 og 5. Mosebog kapitel 5, vers 7-21).

Mange af de etiske bud genfindes i vores love den dag i dag.

Determinisme Den menneskeopfattelse, der hævder, at den menneskelige vilje er årsagsbestemt, og at man dermed ikke har en fri vilje. Det enkelte menneske kan fx være bestemt af sin biologi, sit sociale miljø, den historiske periode, geografi osv. Mennesket kan derfor ikke 100 % gøres ansvarligt for sine handlinger.
Indeterminisme Den menneskeopfattelse, der hævder, at mennesket er et åndeligt og bevidst væsen, der kan gøre sig fri af determinerende faktorer. Da mennesket er frit, kan det også gøres ansvarligt for sine handlinger. Det kan ikke undskyldes.
Lykkeetik Kaldes også nytteetik, konsekvensetik, udfaldsetik, utilitarisme. Det gode er ’størst mulig lykke for flest mulige’. Fortaler for lykkeetikken er bl.a. Jeremy Bentham (1748-1832). Det gode sigter imod handlingens konsekvens. Der tages udgangspunkt i empirien (den dennesidige virkelighed). Der argumenteres med fornuft og objektivitet.
Den gyldne regel ’Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem’ (Mattæusevangeliet kapitel 7 vers 12)
Pligtetik Det gode er at adlyde sit etiske instinkt og den gode vilje. Den gode handling har fokus på det gode motiv, ikke handlingens konsekvens. Etisk handlen er en pligt for ethvert menneske. Medmennesket er vigtigere end én selv og skal betragtes som helligt. Der argumenteres med det transcendente (det åndelige, religiøse) og subjektivitet.
Det kategoriske imperativ ’Handl således, at menneskeheden i din person såvel som i enhver anden person tillige behandles som mål og aldrig kun som middel’ – formuleret af Immanuel Kant (1724-1804). Man skal altså altid have menneskehedens og sit medmenneskes vel som sit højeste mål i sine handlinger.
Situationsetik Kaldes også interdependens-etik (en etik der betoner den gensidige menneskelige afhængighed). Situationsetikken påpeger, at enhver etisk situation er unik, og at mennesket derfor må tage stilling og træffe et valg om, hvad det etisk gode er i den givne situation. De suveræne livsytringer, som K. E. Løgstrup (1905-1981) formulerede, og som ofte melder sig spontant, kan dog vejlede én. Disse er bl.a. kærlighed, barmhjertighed, tillid og talens åbenhed. Der argumenteres med det transcendente (det åndelige, religiøse) og subjektivitet.
Den etiske fordring Ligesom Kant understreger Løgstrup kravet til mennesket om at handle godt. Den etiske fordring er radikal, tavs, ensidig – og uopfyldelig. Dvs. man skal handle etisk, man kan ikke finde svar hos andre eller andet, man skal tænke på medmennesket før én selv – og man kan aldrig helt opfylde den etiske fordring, men man skal have den som ideal.
Moralrelativisme Religionskritikeren Friedrich Nietzsche (1844-1900) mente, at menneskets overlevelsesinstinkt kommer til udtryk i vilje til magt. Moral er noget, de svage har opfundet som værn mod de stærke. De svage var de kristne, som Nietzsche betegnede som et slavefolk. Deres barmhjertighedsdogme var i virkeligheden hykleri, for bagved lå viljen til magt.

Moral er iflg. Nietzsche altid relativ – i forhold til tid, kultur, situation osv.

Moralnihilisme (nihil er latin: intet). Der er intet eviggyldigt godt og ondt, for Gud er død, sagde Nietzsche. Mennesket har selv opfundet ham og selv slået ham ihjel (jfr. Jesus’ død). I stedet for kristendommens degenererede slavemoral skulle mennesket hellere dyrke herremoralen, dvs. det stolte, stærke, livslystne individ, overmennesket. Dette overmenneske definerer sin egen moral, men kan også af ren livslyst og overskud udvise barmhjertighed.
Sekularisering (Af latin: sækulum: århundrede, verdsliggørelse). En historisk proces, der for alvor tog fart under industrialiseringen i 1800-tallet, bl.a. med naturvidenskaben og religionskritikken. Udviklingen går i retning af adskillelse af stat og religion, og at religionen bliver et privat anliggende. Danmark er et sekulariseret samfund, men vi har ikke fuld sekularisme, da vi stadig har en statskirke.
Sekularisme Et statsligt system, der holder politik og religion fuldkommen adskilt. Man har dermed ingen statsreligion, og alle religioner er sidestillede. Politik, presse, undervisning, forskning m.m. skal være uafhængige af religiøse dogmer. OBS: Sekularisme er ikke ensbetydende med ateisme. Sekularisme ses bl.a. i Frankrig.