Islam
Begreb |
Forklaring |
| Islam | (arabisk: islam) Hel, usplittet, hengivenhed. Afledning af roden i ordet ’salam’: fred. Islam kan kendetegnes som: · Skriftreligion · Monoteistisk religion · Åbenbaringsreligion · Lovreligion · Eskatologisk religion |
| Muslim | (arabisk: muslim) En’som underkaster sig (den ene sande Gud)’ |
| De tre Abrahamsreligioner | Jødedom, kristendom, islam. Abraham anses som monoteismens grundlægger |
| Muhammed ibn –Abdullah (570-632 e.kr): | Islams grundlægger og profet. Iflg. Islam profeternes segl/den sidste profet. De jødiske og kristne profeter anerkendes i islam, men de formidlede Guds åbenbaring i forvansket udgave.Muhammed opfattes ikke som guddommelig (pga. monoteismen), men som et forbilledligt menneske |
| Monoteisme | Troen på, at der kun er én gud, modsat polyteisme (flere guder). |
| Guds-attributter | De navne og egenskaber, man forbinder med Gud. I islam har man ”Allahs 99 skønne navne”. Nogle af disse navne kan opfattes som modstridende: · Antropomorfismer: menneskelige billeder af Gud, fx ”Guds hånd” og ”Guds trone”. Strider mod billedforbudet og monoteismen · Teodicé: spørgsmålet om Guds retfærdighed versus Guds almagt |
| Profet | (af græsk profetes: forkynder, sandsiger, af pro- og phanai: sige, tale). Profeten Muhammed er: · passiv modtager af Guds budskab · aktiv formidler af Guds budskab |
| Trosbekendelsen | ”Der er ingen gud undtagen Gud, og Muhammed er Guds sendebud” |
| Trosartiklerne | Gud, Profeterne, Bøgerne, Englene, Dommedag og Forudbestemmelse. |
| Skrifter | · Koranen, der er Guds åbenbaring og dermed anses som hellig · Hadith; samlinger der indeholder beretninger om Muhammeds liv og ord. Anses ikke som hellige |
| De fem søjler | Religiøse pligter for en muslim. De består af trosbekendelsen, bøn, almisse, faste og valfart. De fem søjler er alle beskrevet i Koranen (myten forklarer ritualet) |
| Umma | Det muslimske fællesskab |
| Menneskeopfattelse | Mennesket er:· Guds kalif på jorden, dvs. skal herske på Guds vegne · udstyret med fornuft, men er også ufuldkomment, glemsomt og uopmærksomt · principielt ikke syndigt eller ondt · forudbestemt af Gud, også dets handlinger · ansvarligt over sine handlingerDe sidste to punkter er selvmodsigende, men forklares med Guds almægtighed |
| Moské | Bygning hvor gudstjenesten finder sted. I alle moskéer findes en niche i én af væggene, der markerer bederetningen mod Mekka |
| Eskatologi | (af græsk: eschatos ‘sidst, yderst’) Læren om de sidste tider og dommedag. Har meget stor betydning for troende muslimer. På dommedag skal alle dømmes af Gud ud fra gode/onde handlinger. Derefter kommer man i enten paradis eller helvede. |
| Bederetning | (af arabisk qibla): Var, før islam blev indført, Jerusalem. Under islam blev bederetningen den hellige by Mekka. |
| Hellige byer | Mekka, Medina, Jerusalem |
| Kaba’en | Den firkantede sorte bygning, der er placeret i centrum af al-Haram-moskeen i Mekka. Ifølge islam blev den opført af Abraham og hans søn Ismael |
| Rent og urent | Inddeling af ting og handlinger – heruinder spiseregler:· Fard: påbudt · Halal: tilladt · Mustahab: anbefalet · Mubah: neutralt · Makruh: det der bør undgås · Haram: forbudt |
| Sharia | (af arabisk sharia): En samling love og leveregler baseret på muslimernes hellige skrift Koranen samt traditionen efter Muhammed, Sunna. |
| Jihad | (af arabisk): anstrengelse på Guds vej· den store jihad, der er den enkelte muslims personlige kamp imod sin egen egoisme og dårlige tilbøjeligheder · den lille jihad, der er den udadvendte kamp for at forsvare islam mod religionens fjender · global jihad, der med terrorisme som middel kæmper for verdensomspændende islam (iflg. bog af Marianne Søndergaard og Massoud Fouroozandeh: Global Jihad. Islams sjette søjle) |
| Shirk | (af arabisk): Kætteri. At sætte noget ved siden af Gud. Anses som den værste synd i islam. |
| Ablution | Ritual afvaskning, man foretager, inden man går fra det profane område til det hellige. |
| Prostration | (af latin prostranere: kaste til jorden) At foretage en dyb bøjning under bøn for at vise underkastelse under Gud. |
| Rakah | En bestemt cyklus af bevægelser, der ledsager bønnen. Under den siddende stilling skal panden et antal gange ned og berøre jorden (se prostration) |
| Muezzin | (af arabisk): Den person der råber til bøn fra minareten (tårn på moskeen) |
| De 4 retledte kaliffer | De 4 første kaliffer (ledere) efter Muhammed:1. Abū Bakr (d. 634) 2. Umar bin al-Khaṭṭāb (d. 644) 3. Uthmān bin ʿAffān (d. 656) Ali bin Abū Ṭālib (d. 661) |
| Ali (570-661) | Muhammeds fætter og svigersøn (gift med Fatima), som blev den 4. kalif efter Muhammed. Spiller en grundlæggende rolle for shia-muslimerne.Inden for shia-islam er lederens titel dog imam |
| Imam | · Muslimsk præst · Lederen inden for shia-islam |
| Mufti | Fortolker og udlægger af sharia med ret til at udstede en fatwa |
| Martyr | (af græsk; martyros): vidne. En, der vil give sit liv for Gud/sin tro. På dommedag vil en martyr gå den direkte vej til paradis |
| Fatwa | (af arabisk): Svar på en aktuel religiøs problemstilling, der både kan være af dagligdags eller mere principiel karakter.I 1989 udstedte den iranske Ayatollah Khomeini en fatwa i form af en dødsdom over den engelsk-pakistanske forfatter Salman Rushdie for en roman om Muhammed: De sataniske vers |
| Sunni-islam | Den største retning inden for islam. Den muslimske leder skal følge profetens sunna |
| Shia-islam | Den næststørste retning inden for islam. Den muslimske leder skal være blodsbeslægtet med Muhammed igennem hans fætter Ali |
| Sufisme | Muslimsk mystik. Er udbredt i Egypten og Tyrkiet. Kan føres tilbage til de første generationer efter Muhammed; sufierne mener endda Muhammed selv (bl.a. koranverset om Muhammeds himmelrejse).Da mystik tilsigter ekstase – en slags åndelig forening med Gud – har sufismen været forkætret af bl.a. wahhabismen som shirk.
Særlig kendte sufier er: · Rabia al-Adawiyya (713/717-801) |
| De fire rødder | Retssystem i islam. Bygger på:· Koranen · Hadith’erne: Profetens sunna · Qiyas: Analogislutninger · Ijma: Konsensus Se også ’sharia’. |
| Absolutistisk | Altomfattende – bruges blandt andet om en religion, der omfatter alleaspekter af livet og derfor også foreskriver, hvordan samfundet skal indrettes. |
| Autokrati | (af græsk autos: selv): styresystem i lande, hvor folket ikke frit kan vælge magthaverne, men hvor politikerne indsætter sig selv i embedet, betegnes autokratier. |
| Teokrati | (af græsk theos: Gud): en variant af den autokratiske styreform er teokratiet, hvor magthaverne hævder, at deer udpeget af Gud. Her ligger magten altså hos en gruppe præster, der bekender sig til statens religion. |
| Islamisme | Udadvendt form for islam, hvor islam ikke blot forstås som en religion, men også en ideologi. Koranen og Hadith skal både danne grundlag for den enkeltes liv og for statens opbygning, retssystemet og lovgivningen. |
| Euroislam | En udgave af islam, der forsøger at forene religionen med Vestens moderne og individ-orienterede kultur. |
| Muslimske reformbevægelser | · Wahhabisme: Grundlagt i 1700 tallets Arabien. Formål: Tilbagevenden til den rene monoteisme (tawhid). Ville overtro og sufisme til livs, da det var shirk (kætteri) · Salafisme: Grundlagt i Egypten i 1800-tallet. Formål: Tilbagevenden til de tre første generationer af muslimer. Hævdede at islam er forenelig med demokrati, rationalitet og moderne videnskab |
| Det muslimske Broderskab | Sunnimuslimsk islamistisk og politisk bevægelse, grundlagt i Egypten i 1928. I dag verdens største islamistiske organisation med aktiviteter i 72 lande. |
| Al’qaida | (af arabisk): “grundlaget” eller “basen”.Sunnimuslimsk militant islamistisk organisation. Grundlagt i Saudi-Arabien i 1980’erne af Osama bin Laden. Formålet er at vælte ikke-muslimske regimer samt at fjerne vesterlændinge og ikke-muslimer fra muslimske lande.Stod bag angrebet på USA 11.9.2001. |
| Islams menneskerettigheder | Formuleret i Cairo-erklæringen, vedtaget 1990 af 56 muslimske stater. Inspireret af FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948, men de muslimske menneskerettigheder er afstemt efter, at de ikke kommer i konflikt med sharia. Gud skal anses som højeste autoritet. |
#UMSreligion