Kristendom
Begreb |
Forklaring |
| Kristus | (Af hebraisk: messias og af græsk: christos): den salvede, underforstået ’frelser’. I jødedommen profeteres en jordisk Messias, der skal være af kong Davids slægt og vil blive salvet til konge. Med Messias i spidsen vil det hellige land Israel blive befriet for fjender. I kristendommen forkyndes, at Kristus, som er en himmelsk Messias, soner ethvert menneskes synder igennem sin korsdød og genopstandelse. Derved skænker han menneskeheden tilgivelse og frelse. På dommedag vil han føre enhver, som tror på ham, ind i Guds rige. |
| Messias | Se Kristus |
| Kristologi | Læren om Kristus’ natur,hhv.
· Den guddommelige Man har vægtet de to naturer forskelligt i forskellige tider og retninger |
| Den historiske Jesus og den religiøse Jesus | To forskellige beskrivelser af Jesus:
· Den historiske Jesus var jøde og menes at have levet i datidens Palæstina (nutidens Israel) fra ca. 4 f. Kr-30 e. Kr. |
| Jesus’ forkyndelse | Der er tre centrale elementer i Jesus’ forkyndelse:
· Dommedags komme (eskatologi |
| De centrale kristne myter | · Oprindelsesmyten (verdens og menneskets skabelse) · Problemmyten (syndefaldet) · Løsningsmyten (beretningen om Jesus og opstandelsen). |
| Synd | Resultatet af syndefaldet, som gør, at der kommer afstand mellem mennesket og Gud, da mennesket ikke kan handle i overensstemmelse med Guds vilje. Ifølge Augustin (354-430) og Luther er mennesket underlagt arvesynden, der føres tilbage til Adam og Evas syndefald. |
| Det gamle testamente | (Af græsk diateke): Den gamle pagt. Den jødiske bibel. Indeholder:
· Torah’en (Moseloven) Det gamle Testamente indgår også i den kristne bibel, idet profetbøgerne opfattes som forudsigelser af Jesus. |
| Det nye Testamente | Den nye pagt. Anden del af den kristne Bibel, der indeholder: · De fire evangelier · Apostlenes Gerninger · Breve af bl.a. Paulus · Johannes’ Åbenbaring. |
| Loven | (Af hebraisk Torah: belæring, lov). Omfatter de 5 Mosebøger i Det gamle Testamente, som Jahve (det jødiske navn for Gud) ifølge jødisk tradition gav til Moses og jøderne. Der er 613 obligatoriske bud, som jøder skal overholde, da Torah’en betragtes som hellig; 248 påbud og 365 forbud. |
| De ti bud | Findes i Loven i Det gamle testamente. Du må ikke have andre guder end mig/lave noget gudebillede/ misbruge Guds navn/Du skal holde hviledagen hellig, Du skal ære din far og din mor/Du må ikke dræbe/ begå utugt/stjæle/lyve/begære din næstes hus/hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom. (2. Mosebog kapitel 2, vers 1-21 og 5. Mosebog kapitel 5, vers 7-21). |
| Overholdelse af Loven | · Gerningsaspektet (man overholder handlingerne ligesom jøderne) · Motivaspektet (man overholder loven i tanken, som Jesus krævede). |
| Evangelium | (Af græsk euangelion): Glædes-budskab. Henviser både til det glædelige budskab om Jesus Kristus, og til de fire evangelie-bøger i Det nye Testamente. |
| Bjergprædikenen | Myten, hvori Jesus udlægger den rette overholdelse af loven ud fra motivaspektet. Jesus skærper nogle af de ti bud og fjerner helt nogle andre. |
| Det dobbelte kærlighedsbud | Kravet, Jesus kaldte ”det største bud i Loven”, og som stilles til det enkelte menneske om både at elske Gud og næsten: ’Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv’ (Lukasevangeliet, kapitel 10, vers 27) |
| Trosbekendelsen | Der findes tre kristne trosbekendelser: · Den Nicænske · Den Athanasiske · Den ApostolskeDen apostolske trosbekendelse er den ældste og mest enkle af de tre , og den benyttes af de fleste danske kirker. |
| Eskatologi | (Af græsk: eschatos: “yderst”, læren om de sidste tider): Henviser inden for kristendommen til troen på verdens undergang, Jesus’ genkomst, dommedag og fremkomsten af det evige Gudsrige |
| Farisæer | En særligt lovkyndig jøde. Jesus diskuterede ofte loven med farisæerne og kaldte dem ”hyklere”, fordi deres lovoverholdelse ofte overskyggede næstekærligheden. |
| Ypperstepræst | Den øverste præst inden for jødedommen, der især varetog tempeltjenesten. Havde på Jesus’ tid også en stor juridisk og politisk magt, så længe han ikke trodsede romernes overmagt. Det var en ypperstepræst, der dømte Jesus til døden for gudsbespottelse |
| Tolder | Blev på Jesus’ tid betragtet som synder og landsforræder, idet tolderne skulle indkræve skat fra jøderne i det besatte Palæstina til den romerske kejser. Men Jesus tog tolderne, prostituerede og andre ’syndere’ til sig, idet han mente, at alle mennesker er syndere. |
| Jødekristne og hedningekristne | På det første kristne apostelmøde i Jerusalem omkring år 50 e.Kr. kom det til en konfrontation mellem de to menigheder:· De jødekristne: Bosat i Jerusalem, var af jødisk herkomst og ville fastholde bl.a. den jødiske omskærelse. · De hedningekristne: Bosat i Antiokia, ledet af Paulus, overvejende af græsk/fremmed herkomst og ville afskaffe omskærelsen og den strenge lov-overholdelse. |
| Pontius Pilatus | Romersk statholder og guvernør i det af romerne besatte Judæa og Samaria, 26-36 e.Kr . Han stadfæstede jødernes dødsdom over Jesus ved korsfæstelse; en straf romerne især tildelte jødiske oprørere. Indskriften på korset ifølge Johannes-Evangeliet 19, 19, INRI eller “Iesus Nazarenus Rex Iudaeorum” (“Jesus af Nazareth, jødernes konge”), kunne bekræfte en romersk oprørs-mistanke. |
| Karismatiker | (Af græsk charisma: Nådegave). Betegnelse for et medlem af en kristen bevægelse, der dyrker og tror på de mirakler, profetier, nådegaver (særlig tungetale), som er beskrevet i Det Ny Testamente. Jesus og hans disciple kaldtes vandre-karismatikere. Et nutidigt eksempel er Pinsebevægelsen. |
| Johannes Døberen | Vandre-karismatiker og leder af en døbersekt, der profeterede Messias’ komme. Jesus blev ifølge Det nye Testamente døbt af Johannes, og myten fortæller, at en due kom ned fra himlen som tegn på, at Jesus modtog Helligånden. |
| Lignelse | Billedtale. De eksempelfortællinger eller parabler, som var en vigtig del af Jesus’ forkyndelse. En religiøs tolkning af lignelserne kan være allegorisk eller lægger op til et eskatologisk budskab om Guds riges komme. En moderne tolkning kunne betone et symbolsk eller metaforisk indhold. |
| Jesus’ undergerninger | Jesus’ undergerninger – kan inddeles i 4 typer:· Natur-undere (fx at Jesus kunne gå på vandet) · Helbredelser · Dæmonuddrivelser · Dødeopvækkelser. |
| Påske | (Af hebraisk Pesach): jødedommens største religiøse fest, der fejres til minde om udvandringen fra Egypten. Påsken er også kristendommens største religiøse fest, der fejres til minde om Jesus’ død og opstandelse. Under sit sidste påskemåltid indstiftede Jesus nadverritualet kort før sin tilfangetagelse. |
| Pinse | (Af græsk pentēkostḗ,”halvtredsindstyvende” (dag efter påske):Kristen fest til minde om Helligåndens manifestation i den ældste kristne menighed. De kristne begyndte at tale i tunger og kunne forstås af alle, uanset sprog. Sml. Babelsmyten. |
| Sakramenter | Hellige ritualer:· Inden for katolicismen har man syv: Dåb, nadver, konfirmation, bryllup, den sidste olie, præstevielsen, skrifte. · Inden for protestantismen har man to: Dåb og nadver, som ifølge Luther er de to, der blev indstiftet af Jesus. |
| Treenigheden | Den kristne gudsopfattelse, der er en enhed af Gud, Kristus og Helligånden. |
| Teodicé | (Af græsk theós: “Gud” og díké: “retfærdighed”): Henfører til det ondes problem. Hvordan kan Gud på samme tid være retfærdig, kærlig, almægtig osv? Ondskaben er uretfærdig, men forekommer ofte, uden at Gud griber ind. Er det udtryk for Guds almægtighed? Skal mennesket slet ikke gå i rette med Gud? |
| Paulus | Var oprindelig jødisk farisæer. Men efter Jesus’ død fik han ved Damaskus en åbenbaring af Jesus, hvorefter han blev overbevist kristen og missionær. Han anses for at være den første store teolog inden for kristendommen, som senere skulle inspirere Luther. |
| Martin Luther | Tysk reformator(1483-1546), der brød med den katolske kirke ved reformationen. |
| Toregimentelæren | Luthers opdeling af samfundet i et verdsligt og et religiøst regimente. |
| Indre Mission | Fundamentalistisk retning inden for folkekirken. |
| Grundtvigianisme | Modernistisk retning inden for folkekirken. Bygger på N. F. S. Grundtvigs (1783-1872) teologi. |
| Tidehverv | Retning inden for folkekirken, der gjorde oprør mod ”de fromme”. Præst og forhenværende politiker Søren Krarup (f. 1937) repræsenterer denne bevægelse. |
| Folkekirken | Den danske statskirke, der hviler på den evangelisk-lutherske kristendom. Forholdet til staten er fastlagt i grundloven. Institutionens struktur kan opstilles således: Kirkeministeriet → provstier → stifter/biskopper → sogne med menighedsråd valgt af → sognets medlemmer. |
| Fundamentalisme (modsat historisk-kritisk læsemåde) | Følgende træk går igen hos fundamentalistiske bevægelser:· Bibelen anses for ufejlbarlig og inspireret af Gud. · Der foretages en selektion i Bibelen, bestemte emner og skriftsteder pointeres · Videnskabeliggørelse af Bibelen (fx kreationisme). · Verden anskues dualistisk, som en kamp mellem de gode og de onde kræfter. · Man organiserer sig typisk i topstyrede enklaver (x Jehovas Vidner), der er skarpt adskilt fra omverdenen og har karismatiske ledere. |
| Historisk-kritisk læsemåde | En kildekritisk metode, hvor man læser religiøse skrifter som ethvert andet historisk skrift. Metoden udsprang af oplysningstiden og brød igennem i 1800-tallet. Den er udviklet af teologer for at ’tage brodden af’ naturvidenskaben, Darwin’s evolutionsteori og religionskritikerne. Metoden forsøger af afmytologisere religiøse tekster. |
| Afmytologisering | Formuleret af den tyske teolog Rudolf Bultmann i 1941. Kan ses som en videreførelse af den historisk-kritiske metode, der også prøvede at komme den moderne udvikling i møde.Afmytologisering går ud på, at mytiske forestillinger — fx inkarnation og himmelfart — ikke skal opfattes bogstaveligt, men eksistentielt. Med afmytologisering var grunden til eksistens-teologien lagt. |
#UMSreligion