Religionsfaget i SRP og AT (3g)

Det følgende er en hjælp til dig, der gerne vil undersøge mulighederne for at bruge religionsfaget i SRP og AT. Du får her et overblik over, hvad religionsfaget kan bruges til, herunder teori og metode, og hvilke overvejelser du bør gøre dig, når du skal vælge faget fra eller til.

SRP og AT i Religion (for elever på den gamle studieordning):
Når du i 3g skal skrive de større, flerfaglige eksamensopgaver, SRP og AT, kan du overveje at bruge faget religion:
 Hvis du har Religion C kan du vælge faget til din AT-opgave i kombination med et andet fag på min. B-niveau, der anvender andre metoder. Faget skal vælges på det højeste niveau, man har haft det.
 Hvis du har valgfaget Religion B kan du – udover at vælge Religion B til AT – vælge faget til din SRP i kombination med et studieretningsfag på A-niveau.

SRP i Religion (for elever på den nye studieordning):
Når du i 3g skal skrive dit studieretningsprojekt (SRP), kan du overveje at bruge faget Religion C. I så fald vil du skulle kombinere faget med et studieretningsfag på A-niveau.

Hvad kan du bruge religionsfaget til?:
Religionsfaget anvendes overordnet set til at karakterisere og forklare religiøse fænomener, såvel som religiøse og ikke-religiøse (herunder etiske og religionskritiske) synspunkter, ud fra religionsfaglige begreber, teorier og metoder, hvilket indebærer en form for dybdegående analyse. Religionsfaget har ikke sine egne metoder, men ”låner” metoder fra andre fag.
Overordnet set er religion både et humanistisk og et samfundsvidenskabeligt fag, da religionsfaget studerer såvel menneskers kultur-produkter (humanistisk) som sociale organisering og adfærd (samfundsvidenskabeligt). Oversigten nedenunder kan hjælpe dig til at indsnævre, hvad du ønsker at undersøge (dit genstandsområde):

Humaniora: Hermeneutiske metoder:
Når man arbejder med menneskeskabte tekster, udtalelser, fænomener, ritualer etc., arbejder man overordnet set hermeneutisk, idet man undersøger, hvordan tekstens enkelte dele fungerer i eller påvirker tekstens helhed, og omvendt. Herunder findes der en række hermeneutiske analysemetoder, som har hver sin tilgang til teksten, og som derfor giver forskelligt udbytte:
 Religionsfænomenologisk indholds- og begrebsanalysemetode
 Strukturalistisk analysemetode
 Historisk-kritisk analysemetode
 Argumentations- og retorisk analysemetode
 Billed-/filmanalytisk metode

Særegent for religionsfaget er en vurdering af kildens synsvinkel (indefra/udefra), der afdækker, om der i teksten er tale om en selvforståelse (indefra) eller en kritisk synsvinkel (udefra).

Samfundsvidenskab: Sociologiske metoder:
I religionsfaget bruger vi sociologiske metoder til at indsamle og behandle data fra den virkelige verden om religiøse menneskers sociale organisering og adfærd, fx i forhold til identitetsdannelse eller forhold til samfundet. Der kan dog også være overlap med det humanistiske genstandsområde, hvis man er interesseret i at undersøge, hvordan religiøse mennesker bruger og forholder sig til fx religiøse tekster eller ritualer. Sociologien skelner mellem to metoder til indsamling og behandling af data, der kan anvendes enkeltvis eller kombineres:
 Kvalitativ metode
 Kvantitativ metode

Teori:
Til anvendelse af disse forskellige metoder findes der et hav af forskellige religionsfaglige teorier, der fungerer som forståelsesramme for undersøgelsen. Som forståelsesramme udgør en teori en række sammenhængende påstande, der giver en mulig løsning eller forklaring på komplicerede forhold i virkeligheden. Disse teorier kan også inddeles efter genstandsområde, som du ser i det nedenstående lille udpluk:
 Religionsfænomenologisk teori, fx Van Gennep om overgangsritualer.
 Religionssociologisk teori, fx Giddens om religion i det senmoderne samfund.
 Religionspsykologisk teori, fx Whitehouse om imagistiske og dogmatiske ritualer.
 Religionsfilosofisk teori, fx Bultmann om gudstro i den moderne verden eller Feuerbachs religionskritik.
 Etisk teori, fx Kant og Bentham om henholdsvis pligtetik og nytteetik.

Både teori og metode bør udsættes for kritisk overvejelse af muligheder og begrænsninger i forhold til den valgte sag. Ifølge de faglige mål i læreplanerne skal man nemlig ikke alene kunne udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder i de to fag, der indgår, men man skal også kunne gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandlingen af den konkrete sag.

Indledende overvejelser om valg af faget :
Hvis du overvejer at bruge religionsfaget i et flerfagligt eksamensprojekt i 3g, bør du gøre dig følgende indledende overvejelser – og drøft dem gerne med din religionslærer:
 Er faget relevant? Med andre ord, hvordan vil religionsfaget kunne bidrage til din forståelse af sagen? Særligt hvor der er overlap med andre fag (fx samfundsfag, historie eller psykologi), bør du kunne argumentere for at anvende netop religionsfaget.
 Vil du kunne anvende religionsfaglig analyse på dit valgte materiale (empiri)? Eller vil du skulle finde andet (evt. supplerende) materiale at undersøge med religionsfaget?
 Spiller de to fag godt sammen? Vil du kunne bruge anden teori og metode i religionsfaget, end det du bruger i det andet fag? Det bør fremgå af din endelige problemformulering, at du anvender begge fag til at undersøge din valgte sag.

Det kan være en god idé, at du sætter ord på nogle af disse overvejelser forud for vejledning med dine faglærere. Du finder et vejledningsskema på skolens hjemmeside.