VELKOMMEN // MUSISK | KREATIVE // MUSIK // Genrer // Skriftlighed

Skriftlighed Musik

MUSIKFAGETS EMPIRI OG METODER – NY SKRIFTLIGHED

A1) Musikinternt benytter faget sig af skriftlig, auditiv analyse ved flg. parametre:

  • instrumentation & sound
  • rytmik & groove
  • form & arrangement
  • musikalsk udtryk (vokalt / instrumentalt) & musikalsk effekt

A2) Musikinternt benytter faget sig af skriftlig, nodebaseret analyse ved flg. parametre:

  • harmonik & tonalitet
  • melodik & tonalt materiale & tematik
  • rytmik & groove – instrumentation
  • form & arrangement

B) Musikeksternt benytter faget sig af skriftlig analyse ved flg.:

Musikeksternt kigger vi på samtidige kilder osv. for at se på værket i et samfundsmæssigt og historisk lys: hvad var/er de samfundsmæssige forhold for musikere og musikudøvere, hvordan var samfundets magtfor-hold, hvad var musikkens rolle og funktion i dens tid, hvordan blev den modtaget osv.

Musikfaget anvender således en positivistisk metode til at afdække hvordan:

  • hvilke skalaer, hvilke formtyper, hvilken instrumentation osv., hvilket kan vise nogle karakteristiske stil-træk og således placere værket i en stilhistorisk udvikling, altså en musikintern udvikling: hvilken type musik kom før, hvilken efter, hvorledes forholder dette værk sig til samtidige og forudgående værker osv.
  • hvordan var/er de økonomiske og sociale forhold omkring musikken.
    Musikfaget anvender også en hermeneutisk, fortolkende metode til at afdække:
    – hvilket udtryk har musikken (hvilket må basere sig på en personlig fortolkning og opfattelse) – dette er også en del af en stilhistorisk placering?
  • hvorfor har musikken dette udtryk på dette tidspunkt (overvejelser over samfundsmæssige og/eller per-sonlige indvirkninger)?
  • hvilken effekt har musikken i den sociale funktion den udfylder? (overvejelser over musikkens samfunds-mæssige rolle)?

Ovenstående analyseparametre, interne som eksterne, anvendes i den daglige undervisning på alle niveau-er: ved daglige øvelser i forbindelse med f.eks. elementær node- og rytmelære, almindelig opgaveaflevering, ved tema- og projektorienteret arbejde herunder fremstilling af PowerPoint-præsentationer, talepapirer i forbindelse med fremlæggelse på klassen, evalueringer mm. Endelig er SRO- og SRP opgaven i hhv. 2. og 3.g gode eksempler på arbejdet med komplementeringen af ovenstående parametre.

Herudover arbejdes der med notater (fra undervisningen, fra et foredrag, fra en video, fra en radioudsen-delse podcast mm), øvelser med nøgtern beskrivelse/sagsfremstilling/redegørelse, sammenfatninger (fx i forhold til gennemgået stof), introduktion til og øvelser med typiske faser i skriveprocesser f.eks. i forbin-delse med SRO og SRP, mindmaps (som forberedelse til skr. opgaver og som talepapir ved mdt. formidling), formidling af faglig viden (herunder anvendelse af PowerPoint-præsentation), genreundersøgelser og første øvelser med opstilling af problemformulering
(Kilde: Nicolai Glahder, Claus Jensen)

#UMSmusik