Feltarbejde

Feltarbejde er en spændende arbejdsform, hvor du kommer ud i ’det virkelige liv’ og får afprøvet den viden og de teorier og metoder, du har arbejdet med i religionsundervisningen. Du oplever med dine egne sanser, hvordan individer og kulturer udlever deres tro i praksis. Og du vil tit blive overrasket! Der er nemlig forskel på attituder og adfærd. En kristen, muslim, scientolog m.fl. har som regel nogle generelle opfattelser af sin religions indhold, holdninger og værdinormer. Men når det kommer til praksis, vil handlingssiden og lokale variationer ofte afvige fra læren. Og her bliver feltarbejdet fascinerende, fordi det faktisk bliver til grundforskning!

Forslag til emne for feltarbejdet:

Der er som regel gode muligheder for feltarbejde i lokalområdet. Det kunne være en kirke, en religiøs forening, et helligsted, en alternativ behandler, en genbrugsbutik der drives af en religiøs organisation, en skole eller ungdomsorganisation der hviler på et religiøst grundlag, en læge eller sygeplejerske med henblik på etiske problematikker o.lign. Også internettet giver mange muligheder for fx at samarbejde med andre skoler.

Metoder:

1.  Kvalitativ undersøgelse:

Denne type undersøgelse sigter mod at udlede noget specifikt ud fra de beskrivelser, man kommer hjem med fra feltarbejdet. Her behøver man ikke en stor mængde informanter. Men informanterne skal være repræsentative for den gruppe, man vil undersøge. Vil man fx vide noget om muslimske fædres syn på sammenhængen mellem religion og opdragelse, skal man ikke spørge deres børn, men fædrene selv. Se figuren:

En kvalitativ undersøgelse bygger især på deltagerobservation og interviews.

a) Deltagerobservation:

Her gælder det om nøje at iagttage og beskrive: Hvad, hvor, hvem, hvordan, hvornår.

Ved åben deltagerobservation er informanterne grundigt informerede på forhånd om feltarbejdet og dets formål, fordi det etisk er mest korrekt.

Ved skjult deltagerobservation informerer man ikke på forhånd. Det kan fx være ved deltagelse i en almindelig gudstjeneste. Dog er det stadig mest fair at informere præsten om besøget og formålet. Svar også ærligt, hvis nogen spørger, hvad I laver.

Man kan under besøget lave et sociogram, dvs. en skitse af det rum, man befinder sig i, dels indretning og interiør, billeder, symboler og andre religiøse genstande, dels de tilstedeværende personers placering, rolle og køn. Dette redskab er nyttigt i mange sammenhænge.

b) Interviews:

Brug ikke svære, faglige formuleringer i spørgsmålene! Din informant er ikke religionsforsker. Derfor skal spørgsmålene være let forståelige, men stadig med et præcist fokus med henblik på den efterfølgende faglige behandling.

Vær opmærksom på ’intervieweffekten’; at informanten forstiller sig, er nervøs, utilpas ved situationen osv. Det er vigtigt, at du som interviewer ikke prøver at styre svarene i en bestemt retning, men er venlig, imødekommende og viser respekt. Noget andet er, hvis samtalen tager en interessant drejning, man ikke lige havde set komme. Hvis det er relevant i feltarbejdets kontekst, kan ’drejningen’ sagtens give mening.

Individuelle Interviews egner sig bedst, hvis emnet er af meget personlig karakter. Det kunne være en omvendelsesberetning eller en religiøs krise.

Gruppeinterviews anvendes, når man vil undersøge en gruppes holdninger til det emne, man undersøger. Man kunne fx besøge en sygeplejeskole og spørge ind til de studerendes holdninger til alternativ behandling i sundhedssystemet.

Lukkede spørgsmål lægger op til et kort, præcist svar. Fx ”Hvornår er denne moské bygget?”

Åbne spørgsmål kræver som regel et mere uddybet svar: Fx ”Hvad synes du, er denne moskés vigtigste formål?” Eller ”Hvordan oplever du Ramadan?” Ofte er det nødvendigt at stille uddybende spørgsmål, hvis man ikke lige forstår svaret første gang.

2.  Kvantitativ undersøgelse:

Denne type undersøgelse går ud på at indsamle kvantitative data. Det kunne være en optælling af deltagere eller medlemmer fordelt på køn m.v. Eller det kunne være en spørgeskema-undersøgelse. Bagefter behandles disse data statistisk, gerne i et dertil egnet computerprogram.

Metoden kræver en forholdsvis stor gruppe personer, hvis undersøgelsen skal være repræsentativ. En klasse på ens gymnasium kan ikke ses som repræsentativ for alle landets gymnasieelever. I lidt større målestok kan man fx lave en undersøgelse om religiøs tro og praksis i samarbejde med en gymnasieklasse i en anden egn af landet, hvor man kunne forvente en forskel i resultater. Man kan herefter sammenligne resultaterne og diskutere evt. forskelle.

En spørgeskemaundersøgelse vil egne sig godt til et tværfagligt samarbejde med samfundsfag, hvor denne metode ofte inddrages i undervisningen.  Endvidere er det oplagt at inddrage IT (databaser, regneark el.lign.) Det er ikke helt enkelt at lave et spørgeskema, og man skal være opmærksom på at formulere formålet med undersøgelsen klart, definere gruppen man vil udspørge, formulere tydelige spørgsmål, som er velegnede til at belyse det emne, man undersøger osv. Find eksempler på spørgeskemaer i en grundbog til samfundsfag.

Når man har behandlet de indsamlede data, skal man i gang med at analysere og konkludere på materialet.

Plan for feltarbejdet

OBS: Denne plan lægger op til en skriftlig rapport med samme form som en AT-synopsis. Planen er anlagt på den kvalitative metode, men kan rettes til, hvis man vælger den kvantitative metode.

Varigheden anslås til ca. 5 moduler.

Man kan også nøjes med en mundtlig evaluering af besøget, hvilket vil forkorte forløbets varighed.