Menneskets forhold til naturen
Overordnede problemstillinger
Naturen er en del af din hverdag. Havregryn, kaffe og smør er alle bearbejdede produkter hentet fra naturen. Meget af det tøj, du har på, er vævet med uld eller bomuld. Når du læser en bog, skriver på et stykke papir og sidder ved et bord, er de sikkert fremstillet af træ. Mennesket er afhængigt af naturen, mennesket er forbundet med naturen, og mennesket er en del af naturen.
Gennem naturvidenskaben forstår vi naturen bedre og bedre, og hver dag afdækker vi flere af naturens hemmeligheder. Denne viden sætter os i stand til at udvikle teknologier, som kan forbedre vores levevilkår og sundhed. Vi forædler planter, kontrollerer bakterier og udvikler nye materialer. Levealderen stiger, og vi kan brødføde flere mennesker.
Mennesker har overvundet vanskelige naturbetingelser på udfordrende opdagelsesrejser. Mange steder har mennesker trodset vild natur i deres bosættelser.
Men menneskets aktiviteter griber ind i naturen. Det har konsekvenser. Dyrearter uddør, regnskovene svinder ind, indlandsisen smelter, havene stiger, koralrevene blegner, klimaet ændrer sig. Miljøbelastninger og klimaændringer opfattes ofte som problemer, der påvirker og truer vores livsgrundlag. Miljø og klima er på den politiske dagsorden. Private virksomheder ser nye markedsmuligheder i levering af miljøløsninger. Samtidig er der brug for, at vi som individer selv påtager os ansvaret for problemerne og deltager aktivt i løsninger.
Menneskets forhold til naturen har ændret sig gennem historien og fortolkes forskelligt afhængigt af kultur og tid. I disse år er vi optaget af at genopdage naturen. Vore fødevarer skal være dyrket på naturlig vis. Naturprogrammer bringer os tæt på dyr, planter og vejr. Mange bruger naturen som rekreativ legeplads, fx motionsløbere, mountainbikere og bjergbestigere. Bæredygtighed kobler menneske og natur sammen i en tro på, at mennesket kan leve i balance med naturen.
Politisk reguleres adgang til og anvendelse af naturen. Det giver jævnligt anledning til interessekonflikter, fx mellem landbrug og miljøorganisationer. Både lokalt, nationalt og globalt rejses spørgsmålene: Hvem ejer naturen, og hvem har retten til at benytte eller udnytte den? Italesættelse af naturen kan have betydning for den politiske regulering.
Gennem tiderne har både filosofiske retninger og religioner haft mange holdninger til, hvordan vi skal forstå og omgås naturen. Ifølge den kristne skabelsestanke er Gud ikke en del af naturens verden, men hævet over den, og mennesket er skabt i Guds billede. Det står i modsætning til ikke-monoteistiske religioner, hvor guder og ånder opfattes som en del af naturen.
Menneskets forhold til naturen er et centralt tema i kunsten. Gennem fx billeder, film, litteratur og musik bliver forholdet mellem menneske og natur fortolket og udfordret. I vores møde med kunsten kan vi nå til en forståelse af forskellige naturopfattelser og sætte dem i relation til vores eget natursyn.
Opgave
Du skal vælge opgave A eller opgave B.Opgave A
Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor menneskets forhold til naturen er centralt. Du skal udarbejde og vurdere et forslag til en innovativ løsning af problemet.Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.
Opgave B
Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor menneskets forhold til naturen er centralt.Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.
Til ressourcerummet
Trailer
Vejledning 2017
Opgaven indeholder
- Overordnede problemstillinger og opgaveformuleringer til opgave A og B. Du skal vælge opgave A eller opgave B.
- Et ressourcerum, som du med fordel kan orientere dig i for at indkredse den sag, du vil arbejde med. Det er et ressourcerum, der kan hjælpe dig på vej, men du er ikke forpligtet til at bruge det omtalte materiale.
Redaktionen af ressourcerummet er afsluttet 14. december 2016. Efter denne dato kan der være links, der er døde, og titler, der ikke længere er tilgængelige på de steder, der henvises til.
Synopsen
Synopsen skal have et omfang på 3-5 sider, og den skal indeholde:- titel og angivelse af fagkombination
- problemformulering
- præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med
- diskussion af, hvilke materialer, metoder og teorier der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene
- konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål
- en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse
- litteraturliste
- en perspektivering til studierapporten
Det skal fremgå af synopsen, om du har besvaret opgave A eller B.
Den mundtlige prøve
Prøven består af en præsentation med udgangspunkt i synopsen og en uddybende dialog. I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i din studierapport. Studierapporten skal foreligge ved prøven.Bedømmelseskriterier
Der gives én karakter på baggrund af den mundtlige præstation. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang du lever op til de faglige mål for almen studieforberedelse.Faglige mål
De faglige mål med almen studieforberedelse er, at du skal kunne:- tilegne dig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
- foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
- perspektivere sagen
- vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag
- demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre dig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag
De ovennævnte krav vedr. synopsis, mundtlig prøve og bedømmelseskriterier gælder både for opgave A og B.
Når fotografen rykker ud i naturen
”Vores planet”
Naturserie fra BBC fra 2006. Teamet bag ”Den blå planet” har lavet en ny, fantastisk naturserie om vores sårbare planet. Selv om vi efterhånden er flere end seks milliarder mennesker på jorden, findes der stadig steder, som er næsten uberørte af mennesker.
Henvisning
Se mere her.
Miljø- og klimapolitik
Diskussioner af konkurrencehensyn og dansk landbrug overfor miljøhensyn fylder en del i dansk politik.
Henvisning
Læs artikel her.
Er naturen matematisk?
I naturen finder vi mange smukke mønstre og former. Mange af dem kan beskrives matematisk. Fibonaccital, logaritmiske spiraler og det gyldne snit kan genfindes overalt i naturen. Men hvad er sammenhængen mellem matematik og naturen? Ligger der matematiske principper bag naturens former? Er naturen styret af matematikkens universelle love? Eller er den matematik, vi udvikler, inspireret af naturens former? Er matematik blot en afspejling af menneskets erfaringer med naturen?
Henvisning
Læs mere her og her.
Naturen – en moderne drøm om Paradis
Naturen er også frihed, frihed til blot at være til og nå frem til det mest essentielle ved livet.
Henvisning
Læs mere her.
En af de mest kendte klimaskeptikere er Bjørn Lomborg. Han er ikke en af de forskere, der nægter, at klimaforandringerne er menneskeskabte, men han mener, at man bør prioritere at løse andre internationale problemer højere end klimaforandringerne.
Henvisning
Se videoklip her.
Naturens fraktale strukturer
I 1970’erne opdagede man hidtil ukendte geometriske strukturer, nemlig fraktalerne. En fraktal er en figur, hvor hele figuren og alle mindre dele ligner kopier af hinanden. Mange former i naturen er af fraktal karakter. Herved fik matematikere en helt ny måde at beskrive og forstå naturen på. Mange fraktaler er meget komplekse figurer, men har en simpel opskrift bag deres konstruktion. Men hvordan skal vi fortolke denne egenskab ved naturen? Har naturens komplicerede former også en meget simpel opskrift?
Henvisning
Mandelbrotmængden var et gennembrud for computeren.
Fraktal, fraktal, fraktal... 3/4.
25 exempel på fraktaler i naturen sett från himlen.
Se film her.
Læs mere her.
Mange har Vivaldis "De fire årstider" stående derhjemme på hylden. Og der er god grund til, at det er noget af den mest populære klassiske musik overhovedet. "De fire årstider" er nemlig fuld af melodier og af billeder, der gengiver noget, alle kender: Vejret.
Henvisning
Læs mere her.
Janine Jansen - Vivaldi The Four Seasons - Amsterdam Sinfonietta.
Naturovervindelse og potensering
Der har aldrig været så mange danskere som i dag, der dyrker ekstremsport i et forsøg på at overvinde udfordringer i naturen, mærke at de lever, overvinde udfordringer og kontrollere sig selv.
Henvisning
Vi springer ud i ekstremsport som aldrig før.
Vi kan nyde naturen, vi kan værne om naturen, men kan vi kommunikere med den? Forskere forsøger at afdække hvalernes sprog. Matematik og statistik er værktøjer, man bruger i arbejdet med at tyde sprog, man ikke forstår. Nogle forskere mener, at vi en dag bliver i stand til at snakke med delfiner. Det betyder måske, at vi skal revurdere grænsen mellem menneske og natur.
Henvisning
Hvalernes sprog oversættes med simpelt puslespil på nettet.
Kaskelothvalers sprog skal afkodes.
Delfiner taler sammen som mennesker.
Se video her.
En nordmand flytter ud i naturen sammen med en elg
Doppler, som er en velfungerende borger, beslutter pludselig, at han må finde sig selv. Han opgiver job og ægteskab og flytter ud i skoven omkring Oslo i selskab med en elgkalv og i pagt med naturen, mens han tænker over udviklingen i samfundet og sit eget ægteskab.
Henvisning
Læs mere her.
Skal vand og energiforsyning privatiseres?
Menneskets forhold til naturen leder til ideologiske diskussioner af ejerskabet over naturen. Er naturen noget, som særligt privilegerede har ret til at købe og eje, eller er det noget, som vi alle har ejerskab over?
Henvisning
Miljøpolitik.
Kampen om vandet.
»Ingen ønsker at plastre Danmark til med hoteller i vandkanten«
Den ugæstfri natur på Mars
Planeten Mars er nok den planet i Solsystemet, der ligner Jorden mest. Men på grund af den tynde atmosfære og mangel på flydende vand, kan man ikke umiddelbart opholde sig på Mars. Men kan man forestille sig, at man ændrer naturen og klimaet på Mars eller oprettede særlige områder med kunstig natur, så man kunne leve på Mars?
Henvisning
Er det realistisk at bosætte sig på Mars om 10 år?
Mennesker på Mars – sådan overlever vi.
Se video fra artikel her.
Climate engineering of Planet Mars.
Læs mere her.
Naturens grænser
Werner Herzogs prisbelønnede dokumentar Grizzly Man (2005) giver et fascinerende portræt af naturmennesket Timothy Treadwell, som oplevede naturen fra den mindre gæstfrie side, da han og hans kæreste blev dræbt og ædt af grizzly-bjørne i Alaska.
Henvisning
Se trailer her.
Vandet fra landet
Mange naturvidenskabelige forskere beskæftiger sig med, hvordan vandet fra landet håndteres, så det ikke belaster vores byer. Meget af den forskning handler om innovation.
Henvisning
Vandet fra landet
Måske kaster du lidt affald i naturen. Hvad sker der med det? Betyder det andet end, at andre synes, det er grimt at se på? Plastik er et fantastisk materiale. Det er formbart og holdbart, men det er også holdbart i naturen, efter det er kasseret.
Mikroskopiske plaststykker i havene har især store konsekvenser for naturen. For selv om du synes, du er sluppet af med dit plastikaffald, så møder du det igen i fødekæden.
Henvisning
Plastikken indtager verdenshavene: Har du spist mikroplastik i dag?
Se video fra artikel her.
Plastic change.
Affald i naturen: Nedbrydningstider.
"I kuling fra Hals og til Harboør." Sådan forestiller vi os en rigtig efterårsstemning på Limfjorden. Musikalsk finder vi den netop i sangen "Blæsten går frisk over Limfjordens vande" med melodi af Povl Hamburger og tekst af Erik Bertelsen.
Henvisning
Blæsten går frisk over Limfjordens vande.
Naturen som potentiale for innovation
Burning Man-festivalen er en årligt tilbagevendende festival i den amerikanske Nevada-ørken. Festivalen startede i 1980´erne som en hippie-inspireret kunstnerfestival med fokus på kunstnerisk skabelse og vanvittige udklædninger. Selvom festivalen opfattes som uhyre flippet, har flere multimilliardærer og virksomhedsejere deltaget i festivalen, fordi den sansemættede naturoplevelse ifølge dem giver inspiration til kreative og innovative tanker, der kan lede til innovative produkter og nye forretningsideer.
Henvisning
Læs mere her og her.
Vesterhavet er voldsomt og flytter store mængder sand. Kysten eroderes væk, og huse styrter i havet.
Myndighederne forsøger at sikre kysten, bl.a. fylder man sand på, hvor havet har fjernet det. Men der er andre ideer. Opfinder Poul Jakobsen fra Skagen har i starten af 2000-tallet fået den ide at nedgrave drænrør på stranden ved Vesterhavet. Men myndighederne og tekniske eksperter vurderer hans metode som helt uvirksom. Det er der kommet en del stridigheder og retssager ud af. Det er tit vanskeligt at blive enige om den rigtige metode til indgreb i naturen.
Henvisning
Drænrør i retten: Myndigheder fjerner rør, mens opfinder borer nye ned.
Kystsikringen er virkningsløs.
Talrige komponister skildrer naturen og naturoplevelsen gennem deres musik: Ludwig van Beethoven: Symfoni no. 6. Pastoralesymfonien, Edvard Grieg: Morgenstemning fra Peer Gynt Suite, Bedrich Smetana: Moldau, Niels W.Gade: Elverskud, Gustav Mahler: Symfoni no.1, Claude Debussy: La Mer, Franz Schuberts Lieder, irske, skotske og svenske folkesange, der hylder den lokale natur. Eller vores egen højskolesangtradition.
Økologi er også skidt for miljøet
Økologisk landbrug bliver af de fleste betragtet som godt for miljøet, men der findes også forskere, der mener det modsatte.
Henvisning
The Colossal Hoax Of Organic Agriculture
Naturens sammenbrud – vil det ske?
Romklubben udsendte i 1972 en dyster forudsigelse af miljøkonsekvenserne ved menneskers omgang med naturen. Forudsigelsen byggede på matematiske modeller for miljøets udvikling på verdensplan. Mange mener, at udviklingen stadig er meget dyster, og at der er brug for handling her og nu. Man kan mene, at naturen nok altid vil overleve, men spørgsmålet er, om der er plads til menneskene i fremtidens økosystem?
Henvisning
Det tavse forår – 50 år efter.
Grænser for vækst – en rapport hvis tid er kommet.
Dystre forudsigelser fra debatbogen "Grænser for vækst" holder stik.
Læs mere her.
Bog:
Jørgen Steen Nielsen: Den store omstilling – fra systemkrise til grøn økonomi – kort fortalt. Informations Forlag 2013
Digte for naturen
Den danske digter Thorkild Bjørnvig forsøgte sig i 1970erne og 1980erne med en ny type af lettilgængelig og didaktisk knækprosa. Disse ”miljødigte” skulle vække danskerne til bevidsthed om naturens elendige tilstand og bane vejen for en økologisk samfundsvending.
Henvisning
Læs mere her.
Naturbevarelse og økonomisk vækst i 3. verdenslande
For mange i den vestlige verden handler naturbeskyttelse om at bevare biodiversiteten i naturen, men for mange lokale i eksempelvis regnskovsområder handler det også om simpel overlevelse.
Henvisning
Svært at sætte pris på naturen, når man er sulten.
Natur i fangenskab - er det i orden at holde dyr i fangenskab?
”De forhold, man giver dyr i zoologiske haver og dyr i fangenskab generelt, er langt fra de forhold, som dyr naturligt vil leve under. Selvom jeg ved, at man gør et stort arbejde for at skabe naturlige forhold. Der VIL være begrænsninger, og det vil være et stort problem,” udtaler professor i dyrevelfærd på Københavns Universitet, Jan Ladewig, i Metroexpress.
Henvisning
Hver femte dansker bliver trist af at gå i Zoo - her er grunden.
Historiens Træ vokser livskraftigt og dødt. Børnesoldater og bedende munke danser rundt om det sammen med krigsherrer, en opbragt mor og en poets datter, som, da hun var barn, drømte om at flyve væk med sin far.
To historiefortællere introducerer og kommenterer skikkelserne og handlingerne. I den syriske ørken planter to yazidi-munke et pæretræ for at kalde de forsvundne fugle tilbage.
Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en officiel skabelon for skilte, der fortæller, at her må græsset ikke betrædes.
Der er en lang tradition for, at parker og grønne arealer i byer er noget, borgerne skal kikke på, mens de holder sig på stierne. Der er tale om græsplæner som tæmmet natur, og kun til skue. Efterhånden er der kommet mere og mere forståelse for, at parker og grønne arealer også er til direkte brug i form af leg, boldspil, solbadning, måltider og afslapning. Men skiltene arbejdes der stadig med, også fra officiel politisk hold.
Henvisning
Læs mere her.
Juleaften 1968 er Apollo 8 i kredsløb om Månen. Her tager William A. Anders et billede af Jorden. Billedet har fået stor betydning som symbol på vores opfattelse af Jordens økosystem som et skrøbeligt system helt alene i det store verdensrum.
Henvisning
Sådan tog NASA's astronauter det mest ikoniske billede af Jorden.
Se video fra artiklen her.
Earthrise: The Photo that Launched a Movement.
24. december: Billedet der ændrede vores syn på verden
I sin tale fra 1854 kontrasterer Duwamish-indianeren Høvding Seattle de indfødte amerikaneres beskyttende kærlighed til naturen med de hvide indvandreres brug-og-smid-væk-mentalitet. Talen blev populær og indflydelsesrig, selvom vi ved, at den version, vi kender, er kraftigt redigeret og omskrevet.
Henvisning
Læs mere her.
Den væsentligste grund til at folk sulter i dag, er ikke, at der mangler mad, men at mange mennesker ikke har råd til at købe mad.
Henvisning
Kunsten at brødføde verdens befolkning
Vi lærer af myrerne
Myrerne opbygger samfund. Det gør vi også. Myrer ligner mennesker på mange måder. Studier af myrer giver os viden, som vi kan bruge i planlægningen af kørsel med førerløse biler.
Henvisning
Førerløse biler kan lære meget af myrer.
Se video fra artikel her.
Myrer minder om os mennesker.
“Don’t Go in the Water!”
I Steven Spielbergs Jaws (1976), baseret på en roman af Peter Benchley, slår naturen tilbage i form af en menneskeædende stor hvid haj, som terroriserer en badeby på den amerikanske østkyst. Filmen fik mange mennesker til at frygte hajangreb, men den medvirkede også til stigende videnskabelig interesse for hajer.
Henvisning
Jaws: The Inside Story - Documentary.
Når mennesker bruger får til at bekæmpe farlige planter
Otte får skal bekæmpe rynket rose, som er et problem i den danske natur. Her vokser planten så godt, at den fortrænger andre planter. Og derfor har Halsnæs Kommune allieret sig med en lokal fåreavler, der har stillet otte får til rådighed, der skal hjælpe kommunen med at komme planteproblemerne til livs.
Henvisning
Får skal bekæmpe genstridig plante.
Hvordan reguleres menneskets systematiske indgriben i naturen, og hvordan påvirker det naturen som økosystem, når en population sættes voldsomt under pres?
Med det industrialiserede moderne fiskeri kan vi fange så mange fisk, at det giver problemer med overfiskning. Så er der fare for, at fiskearter trues. Derfor forsøger man at forstå, hvordan fiskebestandene i havet udvikler sig ved at opbygge avancerede matematiske modeller for bestandenes udvikling, og hvad der sker, når der fiskes. Modellerne danner baggrund for politiske beslutninger om fiskerikvoter. Men det er ikke altid den rene videnskab, der styrer arbejdet med fiskekvoter. Økonomiske interesser har ofte større betydning.
Henvisning
Marine populationer og økosystemers dynamik.
Fiskekvoter.
Se mere her.
Mange af Charles Darwins samtidige fandt det problematisk, at evolutionslæren tømte naturen for åndelig og moralsk betydning. I det melankolske langdigt In Memoriam (1849) forsøger den victorianske digter Alfred Tennyson foranlediget af en vens død at finde et humanistisk modsvar til darwinismen.
Henvisnig
Læs mere her.
FN´s klimapanel er det førende internationale panel for klimaforskning og er nedsat af FN. Panelet er et mellemstatsligt organ med forskere fra alle FN´s 195 lande. Selvom klimapanelet forsøger at frigøre sig fra politiske interesser, er dets rapporter ofte blevet efterfulgt af store internationale politiske diskussioner.
Henvisning
Læs mere her og her.
Med moderne teknologi og stor faglig viden og indsigt er det muligt at undersøge det ufødte barn og på den baggrund tage stilling til en eventuel abort – er det naturens gang?
Henvisning
Læs mere her.
Se video fra artikel her og her.
Fosterdiagnostik.
Alejandro G. Iñárritus The Revenant er en amerikansk western fra 2015.
Hovedpersonen Hugh Glass er guide for en gruppe pelsjægere, men bliver overfaldet af en grizzlybjørn og dødeligt såret. De mænd, der ellers skulle sørge for at bringe ham tilbage til civilisationen, efterlader ham alene tilbage, efter at den ene af mændene har dræbt Hughs søn.
Henvisning
Se også Michael Punke: The Revenant: a Novel of Revenge (2002), som filmen er inspireret af.
Naturen giver ro
Interessen for den vilde natur handler ikke blot om romantik og status. Det handler også om en længsel efter noget, vi ikke selv kan styre, siger naturetiker. I hverdagen er vi omgivet af mennesketing, men det opfylder ikke vores inderste behov.
Henvisning
Naturen giver ro i en kompleks verden
Er naturen én stor organisme? – Ja, siger Gajateorien
Jordens økosystem er gammelt og regulerer sig selv. Levende organismer er også selvregulerende systemer. Men de færreste vil opfatte Jorden som en levende organisme. I 1960’erne fremsatte videnskabsmanden James Lovelock den hypotese, at Jordens økosystem er en selvregulerende organisme. En organisme, som vi ikke kan kommunikere med. Men ligesom vores organisme er sammensat af enormt mange celler, så er Jordens økosystem sammensat af enormt mange organismer, der samarbejder.
Henvisning
Gaiateorien.
Gaia-hypotesen.
Gaia-teoriens far spår klimakatastrofe før år 2100.
Læs mere her.
Dan Turèll og sølvstjernerne: Der er så dejligt ude på landet
Dan Turèlls digtoplæsning af digtet ”Der er så dejligt ude på landet” er en ironisering over det romantiske naturbillede, hvor storbyens tilgængelighed bliver sat i diametral modsætning til landets kedsommelighed.
Henvisning
Se mere her.
Der er et yndigt land - Forholdet mellem folket, naturen og historien
Den danske nationalmelodi, "Der er et Yndigt Land", er skrevet af Adam Oehlenschläger (1779-1850) under titlen "Fædrelands-Sang" i 1819. Oplevelsen af økonomisk og moralsk sammenbrud i 1800-tallets første par årtier danner baggrund for nationalromantikken i Danmark, og sangen er et eksempel på den voksende nationale identitetsforståelse i den nationalromantiske digtning. Sangen illustrerer, hvordan beskrivelser af den danske natur, historie og befolkning erstatter tidligere perioders digtning om heltedyder og kongeidealer.
Et centralt nationalromantisk træk ved ”Der er et yndigt land” er, at alt det, der er dansk, knyttes sammen til en national enhed i digtet. Det gælder især det danske folk, den danske natur og den danske historie – men også kongen, hovedstaden, flaget, sproget osv.
Henvisning
Læs mere her.
Zikavirus – er det en trussel?
Forskere udtaler, at Zika kan være langt mere skadelig end først antaget. Hvordan kan og skal vi forholde os til risikoen for at blive smittet med zikavirus, og hvad kan vi gøre for at bekæmpe zikavirussen?
Henvisning
Forskere: Zika kan være langt mere skadelig end først antaget.
“Wilderness” er en særdeles stærk figur i amerikansk litteratur og åndsliv. Cheryl Strayeds bestseller Wild (2014) handler om en ung kriseramt kvindes terapeutiske møde med den vilde natur under en 1800 km lang vandretur i det vestlige USA.
Henvisning
Læs mere her.
Se traileren, Wild by Cheryl Strayed.
En udbredt holdning er, at det er mennesket der dominerer over naturen. En anden er, at mennesket er en del af naturen. Endelig er der nogen, der finder, at naturen er mennesket langt overlegent i alle forhold. Det kommer der mange spændende betragtninger ud af, for de forskellige tilgange har mange forskellige konsekvenser, ikke mindst i politik.
Henvisning
Se mere her.
I det gamle Egypten var det en udbredt opfattelse, at Jorden var flad. Det blev endeligt forkastet i det tredje århundrede før vores tidsregning, da astronomien gryede.
Astronomien førte til, at tænkere som Aristoteles og Ptolemæus anså det for naturligt, at Jorden måtte være Universets centrum, hvilket førte til det geocentriske verdensbillede. Først under den videnskabelige revolution i 16-hundredetallet vandt det heliocentriske verdensbillede indpas, og Solen fandt sin naturlige plads i Solsystemets centrum.
Henvisning
Sådan opfatter vi solsystemet i dag
Verdens bikolonier er truet af en uforklarlig sygdom, som biologer kalder “colony collapse disorder.” Hvis bierne uddør, vil det have uoverskuelige konsekvenser for os mennesker. Det har inspireret den norske forfatter Maja Lund til at skrive romanen Biernes historie (2016).
Henvisning
Se mere her.
BØFF (Bornholms Økologiske Fødevarefællesskab) er en lokalt baseret indkøbsforening, som arbejder for flg. ideer: At skaffe økologiske produkter til medlemmerne som indkøbes, fordeles og distribueres af medlemmerne selv. At etablere kundegrundlag for et større udbud af lokalt producerede økologiske og sprøjtefrie produkter på Bornholm. At støtte fair og direkte handel med lokale avlere og andre leverandører. At være et lokalt forankret arbejdsfællesskab, der danner ramme for samarbejde og møde mellem mennesker på en åben og inkluderende vis.
Henvisning
Se mere her.
Kan træer kommunikere?
Den tyske forsker og forfatter Peter Wohlleben udtaler: “Træer kan føle, få venner og amme deres børn. Misforståelser opstår nemt og tilgives aldrig.” Faktisk estimerer Peter Wohlleben, at kun et ud af halvtreds bøgetræer har en rigtig nær ven. Med sin bestseller om træers hemmelige liv har han sat fokus på skovens sjæl og fået tyskerne til at debattere træ-velfærd.
Henvisning
Tysk forsker og forfatter: Træer kan føle, få venner og amme deres børn .
Manden, der taler med træer.
Kan træer tænke og tale?.
Naturen tilbage til hjemmet
Som arkitekt afspejlede Hundertwassers tegninger hans mere og mere økologiske overbevisning. Han forsøgte at få naturen tilbage i hjemmet ved at inkorporere træer i sine hulter-til-bulter-agtige huse. "Jeg ændrer syge huse til menneskelige huse i harmoni med naturen," sagde han.
Henvisning
Hundertwasser.
Se mere her.
Det store naturtjek
”Alle kan være med, når Det Store Naturtjek sparkes i gang. Vi har nemlig brug for naturelskere i alle aldre og på tværs af hele kongeriget, når naturens tilstand skal tjekkes. Indtil nu er vi over 24.000 naturtjekbrugere, og det gør os til Danmarks største citizen science projekt.” Sådan skriver Danmarks Naturfredningsforening på deres hjemmeside.
Henvisning
Se mere her.
Spis med naturen – Aarstiderne lige til døren
”Aarstiderne genskaber den tætte forbindelse mellem dyrkningen af jorden og glæden ved måltider, fulde af gode råvarer, sundhed, smagsoplevelser og nærvær.
I Aarstiderne er omtanke, kvalitet, kreativitet, udvikling, vækst, gennemsigtighed og økologi hverdagskost.
Disse fælles værdier udgør fundamentet for vores samarbejde med kunder, med avlere og leverandører, med hinanden og med det omgivende samfund. Og det er med rod i disse holdninger, at vi fortsat udvikler Aarstiderne.
I Aarstiderne arbejder vi hver dag på at genskabe jordforbindelsen. Vi laver måltider og udvikler opskrifter i vores landkøkken på Krogerup Avlsgaard i Nordsjælland. Og vi pakker grøntsagerne i pakkeriet på vores gård Barritskov i Østjylland og kører det hele hjem til dig.” (fra firmaet Aarstidernes hjemmeside)
Henvisning
Læs mere her.
Pastoralen (af det latinske ord “pastor,” hyrde) er en genre, som har sin oprindelse i den klassiske oldtid, og som især vandt popularitet i renæssancen, barokken og rokoko-perioden. Pastorale værker i både billedkunst og litteratur repræsenterer mænd og kvinder som hyrder og hyrdinder, der lever et enkelt og idyllisk liv i et landskab, hvor der er harmoni og ligevægt i forholdet mellem mennesker og natur.
Henvisning
Se mere her.
Gennem tiderne har opdagelsesrejsende rejst kloden tynd for at opdage nye lande og handelsruter, for at indsamle viden og for at gøre sig fortjent til rigdom og berømmelse. Tilsammen har disse rejser været med til at udvide og forme vores bevidsthed og viden om verden. Opdagelsesrejser har alle dage pirret vores nysgerrighed, og de opdagelsesrejsende har været genstand for beundring for deres mod til at træde ud i det ukendte.
Henvisning
Læs mere her.
Se video fra artiklen her.
Sundhedsstyrelsen skriver: ”Mange danskere bruger ordet "naturmedicin" i flæng om de naturprodukter, de anvender til forskellige småskavanker.
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside bruges ordet "naturmedicin" som en samlet betegnelse for fire kategorier af produkter:”
Naturlægemidler
Stærke vitaminer og mineraler
Traditionelle plantelægemidler
Homøopatiske lægemidler
Fælles for de fire typer af produkter er, at de har status som lægemidler og derfor hører under Lægemiddelloven.
Et produkt, som giver indtryk af, at det er egnet til behandling eller forebyggelse af sygdom, hører under lægemiddellovgivningen og skal godkendes af Sundhedsstyrelsen, før det må sælges i Danmark.”
Henvisning
Hvad er naturmedicin?
Sean Penn: Into the Wild (2007)
Efter at have taget universitetseksamen med topkarakterer blaffer Christopher McCandless til Alaska, hvor han planlægger en ny tilværelse ude i vildnisset – under navnet Alexander Supertramp.
Filmen er baseret på Jon Krakauers biografi af samme navn fra 1996 om Christopher McCandless oplevelser.
Henvisning
Se også Jon Krakauer to artikler i the New Yorker:
How Chris McCandless Died og How Chris McCandless Died: An update.
Se desuden dokumentarfilmen The Call of the Wild af Ron Lamothe fra 2007.
For surrealisterne havde kunsten et revolutionært potentiale: Den skulle udbrede en ny bevidsthed og befri mennesket for den tænkemåde, der havde ført 1. Verdenskrigs rædsler med sig. Nedbrydningen af grænserne mellem naturen og mennesket er et udtryk for surrealismens ønske om at nedbryde grænser og gøre oprør imod den etablerede orden. Fremstillingerne viser skræk- og drømmevisioner af verdener i opløsning eller verdener, hvor naturen og mennesket smelter sammen til én sammenhængende organisme.
Henvisning
Læs mere her og her.
Marsk og menneske
Las Marismas del Guadalquivir, det særprægede marsklandskab, ligger syd for Sevilla omkring floden Guadalquivirs mangearmede delta. Landskabet spiller en af hovedrollerne i filmen La isla mínima og er samtidig en metafor med mange tolkningsmuligheder.
Henvisning
Dialoglisten til La isla mínima v/Grethe Abildgaard & Helen Dyrst (Gyldendal 2016)
Pilgrimsvandring, naturoplevelse eller motion
Det er blevet meget populært at vandre ad den gamle pilgrimsrute fra Sydfrankrig over Pyrenæerne til den spanske by Santiago de Campostela. Men hvorfor er netop denne lange og gamle pilgrimsrute en tur, der tiltaler moderne mennesker? Er det naturoplevelsen? Er det udfordringen ved at gennemføre en rigtig lang vandretur? Eller er det for at genfinde sig selv?
Henvisning
caminosantiago.com
pilgrimsvandring.dk
Den globale frøbank
I 2008 åbnede den norske regering verdens største frøbank: Svalbard Global Seed Bank. Her har alverdens lande sendt kasser med korn og frø til sikker opbevaring 1300 kilometer nord for den arktiske cirkel.
De flere end 4000 plantearter, der lige nu er indsat i banken, sikrer landene mod, at vigtige kilder til fødevarer går tabt.
Henvisning
Svalbard Global Seed Vault. Se video fra artiklen her.
Den globale frøbank.
I Johann Gottfried Herders version af balladen om Erlkönigs Tochter (1777), som Goethe senere lod sig inspirere af, er Herr Oluf ude på et natligt ridt. Han skal giftes og vil komme sine bryllupsgæster i møde. I stedet for møder han elverkongens datter ude i skoven – med fatale konsekvenser.
I Johann Wolfgang von Goethes ballade Erlkönig fra 1782 rider en bekymret far med sin syge søn gennem skoven ved nattetide. Sønnen er i febervildelse og ser elverkongen for sig. Også dette møde med naturen og elverfolket ender ikke godt.
Henvisning
Se også Franz Schubert Erlkönig D. 328, op. 1.
Knud Rasmussen planlagde syv Thule-ekspeditioner i årene 1912 til 1933, og han ledte selv de seks.
Her indsamlede han genstande og historier om det grønlandske folk og inuit-kulturen. Derudover blev kysten kortlagt og gletsjerne i området undersøgt.
Henvisning
Knud Rasmussen - en dygtig kulturtolk.
Manden bag helten.
Læs mere her.
Det er smart at bo tæt på vandet – det giver forholdsvis let adgang til fødevarer, og det er en god måde at sikre samfundet transport. Bor man samtidigt i troperne, så køler vandet.
I et opvarmende klima kommer der mere varme i atmosfæren, og det er netop den varme, som tropiske orkaner lever af. Tropiske orkaner laver rigtigt meget ballade. Ikke alene kommer de med voldsom vindkraft og megen regn – de skubber også havvandet, de er født af, frem med voldsom kraft.
Henvisning
Global opvarmning og tropiske cykloner.
FN om tropiske cykloner og global opvarmning.
Tropiske orkaner lever af havet.
Kraftigere tropiske orkaner.
Romanen Robinson Crusoe af Daniel Defoe (1917) handler om at kunne overleve naturen og har senere lagt navn til en hel genre indenfor litteraturen, nemlig Robinsonader. De handler om, hvordan mennesker agerer på en øde ø udsat for ekstreme forhold, opdagende menneskelige relationer på en ny måde. I den klassiske version er en Robinsonade en beskrivelse af, hvordan mennesket civiliserer den uciviliserede natur. I nyere tid tales der også om den negative Robinsonade, som beskriver et negativt menneskesyn. Det kendes bl.a. fra William Goldings Fluernes herre (1954) eller vor tids reality-programmer som Robinson-ekspeditionen.
Henvisning
Overlev naturen - i litteraturen - oktober 2006.
Fluernes herre skræmmer stadig.
Robinson Ekspeditionen.
For kun 150 år siden kendte europæerne næsten intet til det indre Afrika. For dem var Afrika det mørke kontinent. Bortset fra den enorme kystlinje var næsten intet blevet udforsket. Omkring 1840 rejste en ny bølge af europæere til Afrika. En af dem var Livingstone, der ankom I 1841. Han var skotsk læge, missionær og opdagelsesrejsende, og han forsøgte at finde Nilens kilder.
Henvisning
Læs mere her.
Er videnskab og magi modsætninger?
Behøver der være en uoverensstemmelse mellem vores videnskabelige naturopfattelse og magi eller overtro. Danmarks for tidens fremmeste forsker inden for evolutionsbiologi, Eske Willerslev, mener nej. Han siger: Jeg er ikke kristen, men jeg er religiøs.
Han er ikke alene.
Henvisning
Eske Willerslev: Derfor er videnskab og magi ikke modsætninger.
Scientists and Belief.
Katolikker delt omkring global opvarmning.
Når naturen og litteraturen åbner hinanden
I de senere år er det blevet populært at formidle litteraturen ud i naturen. Det kan f.eks. ske gennem forfatterarrangementer på historiske og kulturelt kanoniserede steder i naturen, ved vandringer i en forfatters fodspor eller ved kreativ skrivekunstsarrangementer i den danske natur.
Henvisning
Når naturen og litteraturen åbner hinanden.
Stedets betydning.
Rejsen til det fremmede sted - biografi og teori Se videoerne fra artiklen: Rejsen til Brasilien, litteratur og teori, Stedteori og tværfaglighed og Hvad er det gode sted?.
Morgenvandring.
Madspild – menneskets ødsle omgang med naturen
Store dele af klodens dyrebare mad ender som skrald. Dette spild sker på mange forskellige niveauer og har vidtrækkende konsekvenser både for det globale klima, for det lokale samfund og den enkelte forbrugers pengepung. Madspild defineres som regel som den del af maden, der er spiselig for mennesker, men som smides væk.
Henvisning
Madspild: Så meget spilder vi!.
Fisk i bur
Fiskefarme, dambrug og akvakultur er alle navne for samme fænomen – dog med små variationer. Dambrug, hvor vandløb til lands dæmmes op og indfanger ferskvandsfisk, er en gammelkendt måde at dyrke fisk på. De senere årtier er større fiskefarme dukket op til havs, og samlet kaldes de akvakultur. Akvakultur er en af de måder, som EU ønsker at sikre trængte fiskebestande mod rovdrift.
Akvakultur står for 20% af fiskeindustrien i EU.
Henvisning
Akvakultur i EU.
EU om forskellige akvakulturmetoder.
EU’s fælles fiskeripolitik.
Ferskvandsfiskeribladet fra 1904 om H.P.Smidt Nissens dambrug.
Neoarctic
NEOARCTIC er en manende, poetisk og alarmerende musikforestilling om vor tid, om det Antropocæne, en ny geologisk tidsalder, som er defineret af menneskets forstyrrelse af økosystemet i et hidtil uset omfang.
Henvisning
NEOARCTIC. Se video fra artiklen her.
Korværk over en smadret planet.
I 1866 tog en gruppe fremsynede mænd med E.M. Dalgas i spidsen et initiativ, der skulle få stor betydning for udviklingen af det danske samfund, som vi kender det i dag.
Med stiftelsen af Det danske Hedeselskab den 28. marts 1866 blev grunden lagt til en virksomhed, der fra begyndelsen gjorde en stor indsats for frugtbargørelse af de danske heder, hvilket er baggrunden for selskabets navn. Med frugtbargørelsen fulgte aktiviteter inden for engvanding og tilplantning med skove og læhegn, og derigennem skabte selskabet begyndelsen til en betydelig samfundsmæssig udvikling.
Henvisning
Hedeselskabets historie.
Kaffe er nok et af de produkter, som vi nemmest forbinder med regnskoven. Men også det gummi, som vi bruger i kondomer og dæk, kommer fra regnskoven. Det samme gør de høns, som med tiden er blevet almindelige tamhøns, og det tyggegummi, der er så nødvendigt sidst på dagen. Regnskovens produkter finder vi mange steder.
Samtidig er regnskoven en af de naturtyper, som er under mest pres fra menneskenes side.
Henvisning
Produkter fra regnskoven.
Skovrydning.
Skove og skovbrug.
Henry David Thoreau: Walden; Or, Life in the Woods beskriver livet ved Walden Pond, heraf titlen, i staten Massachusetts.
I over to år levede forfatteren isoleret og selvforsynende i en hytte, han selv havde bygget, langt væk fra civilisationen.
I de senere år er der blevet etableret en række nationalparker rundt omkring i Danmark. De lanceres som forsøg på at beskytte den danske natur, men anklages af nogle for at være et skalkeskjul for at ødelægge den natur, der er rundt om nationalparkerne, endnu mere.
Henvisning
Her er, hvad der skal til, for at en nationalpark reelt gavner naturen.
’Naturen er altid ideologisk’.
I 1500-tallet var den bedste vejrudsigt en såkaldt kalenderstav, hvor landmanden via en række symboler kunne få en udsigt baseret på folklore og måske en lille smule kendskab til lokalt klima. I 1800-tallet begyndte mange lande at indsamle systematisk viden om vejret via observationer. Sammenhængen mellem det nuværende vejr og det kommende vejr blev hurtigt grundlaget for vejrudsigter – og observationer af vejret er også grundlaget for nutidens store vejrmodeller. Og i dag synes det mærkeligt, at vejrtjenesterne ikke kan forudsige en byge med minutters præcision.
Henvisning
Omskiftelige vejrudsigter.
Spaghettivejr.
Hvad kan du forvente af vejrudsigterne.
Naturens betydning for den menneskelige psyke
Det tyske magasin “Psykologie Heute” - Psykologi i dag - bragte for nylig en artikel om naturens store betydning for den menneskelige psyke. Heri blev der gjort rede for, hvorledes tyske læger og psykoterapeuter i stigende grad benytter havearbejde som terapi for mennesker i ubalance med sig selv. Den franske filosof Jean-Jacques Rousseau gjorde sig i 1700-tallet til talsmand for, at når mennesker dyrker haver, skyldes det, at de er en model for naturen, og at mennesket i haven opdager sin egen natur. Man lærer at omgås sig selv ved at omgås planter.
Henvisning
Vi må tilbage til naturen.
Randzoner – symbolpolitik eller billig naturbeskyttelse
Der er ingen ny viden eller forskning, der viser, at andre lavteknologiske initiativer beskytter de danske vandløb fra udledning af landbrugets næringsstoffer bedre og billigere end de nuværende randzoner. Sådan lyder det fra Danmarks førende forsker på området, efter regeringen og tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har besluttet at afskaffe de randzoner, der beskytter de danske vandløb mod landbrugets gødning – og som VK-regeringen selv indførte i 2011.
Henvisning
Danmarks førende ekspert: Derfor er randzoner så vigtige for vores vand.
Se videoklippet: Derfor skal randzoner ophæves.
Når idrætten flytter ind i naturen – hvem har ret til naturen?
”Golfbaner ønskes ofte placeret naturskønt. Banerne bør placeres, så de ikke ødelægger landskabet, naturen, kulturspor eller drikkevandsressourcer”, skriver Dansk Naturfredsningsforening.
Henvisning
Læs mere her.
Tiden kalder på naturfilm
Instruktører og filmkunstnere har stort set siden filmens opfindelse interesseret sig for naturen som tema. I de senere år er de såkaldte naturfilm på ny blevet populære.
I filmen Kamæleonernes strand fra 2008 giver instruktøren Adam Schmedes et unikt indblik i 300 kamæleoners liv ved en lagune ud for Grækenlands kyst, og af hvordan kamæleonerne er truede af menneskets ødelæggende invasion af dyrenes naturlige habitat. I filmen Ishavets kæmpe fra 2013 kobler samme instruktør en hvals liv fra fødsel til død sammen med de miljømæssige konsekvenser, der er ved menneskets misbrug af naturen.
Henvisning
Tiden kalder på naturfilm.
Ishavets kæmpe.
Kamæleonernes strand.
Klimamodeller putter naturen i kasser
En af de måder, som vi mennesker prøver at forstå naturen, er ved at beskrive den i mindre bidder af gangen. Det er samme princip, vejr- og klimamodeller arbejder efter. Modellen inddeler atmosfæren i en hel masse små kasser, og i modellen indtastes den fysiske tilstand for eksempelvis temperatur, tryk, fugtindhold og meget mere. Herfra regner modellen frem i tid ved hjælp af fysik og matematik og kommer med et bud på en fremtidig tilstand – en vejrudsigt eller en klimaprognose.
Jo flere parametre, der bliver puttet ind i kasserne, jo større computere skal bruges til at regne.
Henvisning
Klimamodel.
Klimamodel hos wikipedia.
Klimamodeller skal finjusteres.
Klimamodeller varsler flere storme.
Ovids Forvandlinger
Galleria Borghese, Rome
Ovids Forvandlinger
Den romerske digter Ovid (43 f.v.t. – 17 e.v.t) fortæller i sit enorme værk Forvandlingerne (”Metamorfoserne”) en række myter lige fra verdens skabelse til kejser Augustus’ tid. Forvandlingerne har kærlighed og begær som et gennemgående tema. Ofte fører begæret til, at noget forvandles fra én form til en anden, og menneske og natur smelter hele tiden sammen i nye skikkelser. Et eksempel på sådanne sammensmeltninger kan findes i myten om guden Apollon og nymfen Daphne, hvor Daphne i flugten fra Apollons begær forvandles til et laurbærtræ. Et andet eksempel er myten om den smukke unge mand, Narcissus, der er så opslugt af sit eget spejlbillede, at han ender med at fortæres af det og til sidst forvandles til en narcissusblomst (en påskelilje), mens nymfen Ekko, der er ulykkeligt forelsket i ham, ender som netop blot et ekko i naturen.
Henvisning
Læs om Ovid her.
Hvert år kommer der flere steder udbrud af gul feber. Gul feber er en myggebåren virusinfektion, der forebygges med vaccination. I 2016 har der været udbrud i både Angola og Congo.
WHO udtaler: ”Vaccinen mod gul feber er allerede opbrugt to gange i år. Der er seks millioner doser i øjeblikket, men de kan hurtigt være brugt, hvis sygdommen breder sig i tætbefolkede områder.
WHO anbefaler, at man bruger en femtedel af den normale dosis, hvis der opstår mangel. Det er nok til at beskytte, dog gælder vaccinen så i kortere tid.”
Hvordan kan vi holde mennesker fri af gul feber?
Henvisning
Gul feber-epidemi plager DR Congo: Mindst fem døde.
Gul feber.
Læs mere her.
Wandrers Nachtlied er skrevet af Johann Wolfgang von Goethe og hører til blandt hans mest kendte digte.
Der er to digte: Wandrers Nachtlied eller Der du von dem Himmel bist fra 1776 og Ein gleiches eller Über allen Gipfeln ist Ruh fra 1780.
Henvisning
Digtene inspirerede senere den østrigske komponist Franz Schubert til at sætte musik til først Der du von dem Himmel bist i 1815 opus 4/3 D.224 og i cirka 1823 til Über allen Gipfeln ist Ruh i opus 96 nr. 3 D.768
Dmitrij Mendelejev udgav i 1869 det første anerkendte periodiske system, og svenske Carl von Linné udgav i 1735 sin Systema Naturae, der klassificerer naturen i riger. Begge udgivelser har formet den måde, eftertiden har tænkt på og arbejdet med naturen. At sætte ting i system er i den grad et menneskeligt træk – så spørgsmålet er: Ser vi systemerne, fordi vi er prædisponeret til at se systemer, eller påtvinger vi naturen systemer, fordi vi ellers ikke kan forstå den?
Henvisning
Termodynamik.
Naturens orden.
Naturens systematik.
Ser vi mønstre, som ikke er der?
J.F. Willumsen (1863-1958) var en dansk maler og billedhugger.
Billedet En bjergbestigerske fra 1904 er inspireret af en rejse til Pyrenæerne og de schweiziske Alper sammen med kunstnerens kommende hustru Edith Wessel. Det siges at vise samspillet mellem mennesket og naturen.
En udgave fra 1912 hænger i dag på Statens Museum for kunst.
John Williams Butcher’s Crossing er en roman fra 1960.
Hovedpersonen, den unge William Andrews, er træt af studentertilværelsen i Boston og opgiver sine studier på Harvard. Han begiver sig ud i vildmarken i Colorado for at nedlægge bisonokser sammen med en gruppe bestående af ældre og mere erfarne mænd. Det skal vise sig at være en strabadserende tur – og med adskillige kampe mod naturen.
Rousseaus modstand mod civilisationen
Rousseau delte ikke oplysningstidens begejstring for den begyndende industrialisering, de teknologiske fremskridt og den økonomiske vækst. Oplysningsfilosofien ville kultivere mennesket, hvorimod Rousseau ville naturalisere mennesket. Mennesket er fra naturens hånd skabt godt og ædelt, men bliver ødelagt af civilisationsprocessen, konstaterede Rousseau. Udtrykket ”tilbage til naturen” sammenfatter Rousseaus legendariske aversion mod civilisationen.
Henvisning
Læs mere her.
Antikkens naturfilosofi
Vores idé om naturen føres traditionelt tilbage til den tidligste græske naturfilosofi. Der er dog mange lag i nutidens komplekse naturforståelse, som slet ikke var med dengang.
Med disse foredrag af docent, dr.phil., Hans Fink, Institut for Filosofi, Aarhus Universitet, blotlægges nogle af naturidéens ældste rødder. Museumsinspektør på Ny Carlsberg Glyptotek, mag.art., Jan Stubbe Østergaard, vil med en række billedeksempler vise, hvordan naturalismen i græsk skulptur netop udvikles i takt med de vestlige naturvidenskabers tilblivelse. Han vil pege på aspekterne i den holisme, der under overskriften logos præger arkaisk og klassisk græsk kultur.
Henvisning
Mennesket og naturen i antikken.
Overlevelse - menneskets kamp mod naturen
Mennesket er på én gang en del af naturen og en betvinger af naturen. I mere traditionelle samfund er mennesket afhængig af jagt, fiskeri og de afgrøder, som et primitivt landbrug giver. Det giver indsigt i, hvordan man kan overleve i naturen, selvom tørke eller andre katastrofer ofte medfører tab af menneskeliv. Strandede sømænd har måttet finde ud af at overleve på øde øer - eller dø. Måske er det derfor, at mennesker gennem tiden har fortalt historier om overlevelse i naturen? I modsætning hertil lever det moderne urbaniserede menneske, som har fjernet sig så meget fra naturen, at de fleste har mistet fornemmelsen for, hvordan man overlever uden supermarkeder, huse og biler. Er det en af grundene til, at det moderne menneske er vild med at se film eller TV-programmer om overlevelse i naturen? Det tilfredsstiller vores basale trang for at dyrke overlevelsesinstinket, som vi på grund af vores moderne liv ikke umiddelbart har brug for. Gennem at opleve andre kæmpe for overlevelse i den vilde natur oplever vi selv - gennem simulering- den samme udfordring og spænding, som var vi selv i situationen. Vi nyder at blive bange - på afstand. Narrativer giver os if. den canadiske socialpsykolog Keith Oatley muligheder for at leve os ind i - eller mentalt simulere forskellige sociale verdener og føle empati for andre - fx i deres kamp for overlevelse.
Henvisning
Overlevelse i naturen. Se traileren Tracks.
I kamp mod naturen.
Vi er fascinerede af overlevelse i naturen – på tv.
Is fiction good for you? How researchers are trying to find out.
Skal du have hjertet op i halsen? 7 film du skal se om kampen mod natur og død.
Vivian Nielsen – Hjorten
Frey er en ung, succesfuld designer, der netop har arvet sin fars gods. Hun vender hjem fra Milano for at tage stilling til, hvad hun vil med sin arv. Derfor opsøger hun skovfogeden, Jarl, i hans lille skovhytte. Her konfronteres det hektiske byliv med naturens urkraft. Jarl lever og ånder med naturen i højere grad, end man skulle tro var muligt.
Henvisning
HJORTENS FLUGT.
Hjorten.
Branding af virksomheders miljøprofil
Private virksomheder er i de senere år blevet mere opmærksomme på at have en social og miljømæssig profil, hvilket kaldes en CSR (Corporate Social Responsibility)-strategi. Naturhensyn i virksomheder kræver gode kommunikatorer, som kan formidle budskaber og kampagner til forbrugerne.
Henvisning
Se mere her.
Naturen som metafor
I græsk og romersk litteratur optræder naturen meget ofte som billede på noget andet. Homer bruger i sine episke værker lignelser taget fra naturen, fordi det skaber levende billeder hos tilhørerne. Filosoffen Platon bruger i sit berømte Hulebillede fra 7. bog af Staten solen som billede på ideerne. I den såkaldte hyrdedigtning er et idyllisk sted i naturen med træer, græs og vand et tilbagevendende tema, der udtrykker det enkle og gode liv med samtale, erotik og nydelse. Et sådant sted kaldes et locus amoenus (”et behageligt sted”), og det optræder f.eks. hos den græske digter Theokrit og hos de romerske digtere Vergil og Horats. Den romerske digter Ovid gør i sit værk Forvandlingerne derimod ofte idylliske steder i naturen til det modsatte - til uhyggelige steder, hvor mennesker på voldsomme måder forvandles til noget andet i naturen.
Henvisning
Læs om hyrdedigtning som genre her.
Det moderne samfund hviler på elektromagnetisme
Selvom Hans Christian Ørsted på mange måder er ophavet til vores moderne samfund og alle dets elektriske maskiner, så havde han ikke selv den største interesse for teknologi: Han gjorde nemlig sin epokegørende opdagelse af elektromagnetismen ud fra filosofiske og romantiske naturbetragtninger.
Henvisning
Læs mere her.
Brødrene Grimms berømte figurer i kamp med og mod naturen
Mange af brødrene Grimms eventyr foregår i naturen.
Hovedpersonen flygter eller bliver lokket ind i skoven, hvor han eller hun bliver stillet overfor naturens kræfter på den ene eller anden måde og skal gennemgå alverdens strabadser og prøvelser, før det er muligt at vende tilbage til civilisationen.
Det er blandt andet tilfældet i folkeeventyr som ”Schneewittchen”, ”Hänsel und Gretel” og ”Rotkäppchen”.
Brüder Grimm: Kinder- und Hausmärchen (1812-1815)
De antikke grækere opfandt filosofien, siger man. I 600-tallet flyttede de såkaldte joniske naturfilosoffer grænserne for, hvad man kunne forestille sig, og begyndte at forklare verdens indretning med udgangspunkt i naturen. Indtil da havde man forklaret naturen ved hjælp af myter og religion – f.eks. at guden Zeus sendte regn og torden, mens gudinden Deméter var årsag til årstidernes skiften på grund af sin sorg over datteren Perséfone. De joniske naturfilosoffer undersøgte, hvad ting i naturen består af, og hvorfra de er opstået. Alting er lavet af vand, sagde Thales, mens ilden var Heraklits grundprincip. De senere filosoffer Sokrates, Platon, Aristoteles, Zenon og Epikur byggede på forskellige måder videre på de joniske naturfilosoffers iagttagelser om naturen og lagde dermed grundstenene til videnskaben, der baseres på fornuft og ikke på tro.
Henvisning
Læs en kort oversigt over den græske filosofis udvikling her.
Hør Docent, dr.phil., Hans Fink fra Aarhus Universitet, tale om forholdet mellem mennesket og naturen i antikken her.
På billedet “Tilbage til naturen” handler det om den enkeltes eksistens. Storm P. viser os, at vi er en del af den samme verden. Der er ikke nogen adskillelse mellem by og land, kultur og natur. Vi vælger selv, om vi vil følge strømmen eller træde udenfor. På billedet ser vi dels en civiliseret verden, hvor de følelsesmæssige værdier er fortrængt, dels modpolen i form af naturen som det sted, hvor vi kan søge rekreation.
Henvisning
Tid til at stå af ræset.
Vi må tilbage til naturen.
Forfatterne har bevæget sig fra den romantiske besjæling af naturen og en harmoni mellem natur og menneske til 3.fasemodernismens ironisering over de billeder, romantikerne opstiller om naturen og videre til de politiske 1970´eres miljødigte.
Henvisning
Thorkild Bjørnvig, Miljødigte (1975).
Johannes Ewald, Rungsteds lyksaligheder (1775).
Schack Von Staffeldt, Ved søen (1804).
Per Højholt, Så og så mange lærker (1966). Hør digtet her.
James Watson og Francis Crick beskrev i 1953 DNA-strukturen. Det satte skub i en hel række af forskningsområder. Mennesket blev i stand til at modificere og måske forbedre livets egenskaber. I dag har vi genmodificerede grøntsager, og der er ikke langt til designerbørn og dræberbier.
Henvisning
Kartofler skal forædles med DNA-teknologi.
Genetisk modifikation af planter.
Genteknologi og gensplejsning.
Vi udvider vores forståelse af Jordens historie. En skrumpende Jord, en Jord under udvidelse, en Jord med ulogiske landbroer – alle har de været teorier, der har forsøgt at forklare, hvorfor Jordens landområder ser ud til at passe sammen som brikker i et puslespil, og hvorfor fund af samme fossiler på hver sin side af oceaner bekræfter det. Teorierne kom dog til kort, indtil astronomen Alfred Wegener kom med sin teori for pladetektonik i 1912. Motoren i pladetektonikken er den varmeudveksling, som sker i Jordens kappe, hvor det varme materiale nedefra stiger til op mod klodens overflade, mens de køligere og skorpenære bjergarter synker ned.
Henvisning
Contracting Earth v. Continental Drift v. Plate Tectonics. Se videoklippene: Contracting Earth Hypothesis, Isotasy, Analysis of Earth's Topography, Lack of Mechanism for Continental Drift, Conceptual Sketch of Plate Tectonics.
Læs mere her og her.