Mandag den 26. januar 2015

Kommunikation – muligheder og begrænsninger

Overordnede problemstillinger

Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab via et medie til en modtager, der afkoder og tilegner sig budskabet. Det er også kommunikation, når systemer udveksler informationer. Kommunikation har mange former som fx verbale, nonverbale, bevidste, ubevidste, analoge, digitale, biologiske og kemiske. Kommunikation foregår inden for menneskelige fællesskaber, men i høj grad også i tekniske systemer og i naturens verden. Kommunikation rummer altid risiko for fejl og misforståelser.

Talesprog er et centralt medie for kommunikation. Gennem tale afsendes lyde, der af modtageren kan fortolkes og forstås som et bestemt budskab. Med kroppen kan man signalere glæde, styrke, vrede, smerte, engagement og lyst – kropssprog. Gennem skriftsprog kan man sprede og bevare budskaber. Den teknologiske udvikling af elektroniske medier eksempelvis telefon, radio og tv gør det muligt at sende budskaber til mange over lange afstande og med høj hastighed. Internettet har forstærket processen og åbner for nye former for flervejskommunikation.

Kultur- og generationskløfter kan opstå som følge af forskellige sprog og kommunikationstraditioner. For at kommunikere effektivt er det ikke nok at kunne sproget; man skal også kende til kulturen. I den politiske kommunikation foregår der en kamp om at sætte dagsordenen. Reklamer forsøger at skabe, stimulere og manipulere vores behov. Politikere markedsfører deres budskaber bl.a. ved hjælp af spin. Kunstnere fortolker verden og udtrykker sig gennem eksempelvis ord, musik, dans, drama og billeder, hvilket kan udfordre etablerede forestillinger, provokere modtageren og på den måde give nye erkendelser.

Næsten alle kan komme til orde i det digitaliserede samfund. Kommunikationsstrømmen kan opleves som uendelig og stressende. Aldrig er der blevet kommunikeret så meget, aldrig har der været så meget spam og støj. Ytringer kan være nedsættende, og det skaber et dilemma mellem ytringsfrihed og indgreb, der begrænser krænkende udtalelser.

I levende organismer foregår kommunikation især gennem udveksling af elektriske signaler og kemiske signalstoffer. Nogle gange går den biologiske kommunikation galt, hvilket kan medføre kræft og andre sygdomme. Dyr, mennesker og planter kommunikerer med artsfæller og andre arter gennem adfærd. Kommunikationen sker med lyd, gennem synet og med kemiske stoffer. I et automatiseret samfund er det nødvendigt, at tekniske systemer kan kommunikere med hinanden uden menneskelig indgriben. Det sker ved hjælp af symbolsprog og koder. Denne kommunikation udvikles med hastige skridt med anvendelse af digitalisering, og med nanoteknologi dukker nye muligheder op.

Opgave

Du skal vælge opgave A eller opgave B.

Opgave A

Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor kommunikation spiller en central rolle. I din undersøgelse af sagen skal du belyse samspillet mellem kommunikationens formål, indhold og form samt vurdere kommunikationens muligheder og begrænsninger.

Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Opgave B

Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor kommunikation spiller en central rolle. Du skal udarbejde et forslag til en innovativ løsning af problemet. Løsningsforslaget skal begrundes, og dets konsekvenser skal vurderes.

Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Til ressourcerummet

Ressourcerum

Klik på billedet for mere inspiration!

Trailer

Vejledning 2015

DVD’en indeholder

• Overordnede problemstillinger og opgaveformuleringer til opgave A og B. Du skal vælge opgave A eller opgave B.


• Et ressourcerum, som du med fordel kan orientere dig i for at indkredse den sag, du vil arbejde med. Det er et ressourcerum, der kan hjælpe dig på vej, men du er ikke forpligtet til at bruge det omtalte materiale.
  Redaktionen af ressourcerummet er afsluttet 5. december 2014. Efter denne dato kan der være links, der er døde, og titler, der ikke længere er tilgængelige på de steder, der henvises til.

Synopsen

Synopsen skal have et omfang på 3-5 sider, og den skal indeholde:

• titel og angivelse af fagkombination


• problemformulering


• præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med


• diskussion af, hvilke materialer, metoder og teorier der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene


• konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål


• en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse


• litteraturliste


• en perspektivering til studierapporten

Det skal fremgå af synopsen, om du har besvaret opgave A eller B.

Den mundtlige prøve

Prøven består af en præsentation med udgangspunkt i synopsen og en uddybende dialog. I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i din studierapport. Studierapporten skal foreligge ved prøven.

Bedømmelseskriterier

Der gives én karakter på baggrund af den mundtlige præstation. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang du lever op til de faglige mål for almen studieforberedelse:

Faglige mål

De faglige mål med almen studieforberedelse er, at du skal kunne:

• tilegne dig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder


• foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf


• perspektivere sagen


• vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag


• demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre dig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag

De ovennævnte krav vedr. synopsis, mundtlig prøve og bedømmelseskriterier gælder både for opgave A og B.

LYD