Gammel ordning
Havet – livgivende, dødbringende, legendeskabende
Overordnede problemstillinger
71% af Jordens overflade er dækket af hav. Ingen steder i Danmark er man mere end 50 km fra havet. Havet er en udfordring, og hvad gemmer der sig egentlig under overfladen?
Mennesker har altid udnyttet havet som ressource fx ved fiskeri. Folk har rejst over havet i forbindelse med handel, migration og rekreation, og havet har ofte været krigsskueplads. Havet har altid udfordret, og de store opdagelsesrejser omkring år 1500 skabte forbindelser mellem kontinenterne. I dag er havet omdrejningspunkt for en enorm transport og udveksling af varer og mennesker, hvilket spreder sprog, kultur og kunst. Men havet koster også menneskeliv.
Havet fascinerer. Som symbol på det ukendte har havet inspireret vores fantasi og nysgerrighed. I litteraturen og kunsten fremstilles havet som farligt og overvældende, men også som tillokkende og eventyrligt. Kystnationernes identitet, sprog, kunst og kultur er påvirket af havet. Den grønlandske myte om Havets Moder fortæller om havet som kilde til liv, mens syndflodsmyten rummer advarsler om havets apokalyptiske naturkraft.
I moderne tid inddrager vi havet som rekreativt område, idet vi søger til havet for at få mental og kropslig velvære. Sports- og idrætsudfoldelser på havet udvider rummet for den menneskelige livsudfoldelse.
Vi prøver at overvinde udfordringer, som havet repræsenterer, ved at bygge skibe, broer og tunneller for at øge vores mobilitet. Vi bygger diger for at indvinde land og for at beskytte os mod oversvømmelse og havstigning. Men havets kræfter kan være svære at tæmme, og stormfloder og tsunamier vil stadig hærge.
Havet er et uhyre kompliceret system. For at forstå havet undersøger vi havstrømme, ilt- og saltindhold, temperaturer samt livet i havet. Havet har også stor betydning for livet på landjorden. Golfstrømmen sørger fx for, at vi har et meget mildt klima i vores del af verden, men menneskers indgreb og ændringer i naturens processer kan betyde, at vores klima ændres radikalt. På verdensplan vil global opvarmning føre til store havstigninger. Et afledt problem af opvarmningen er havforsuring, der er en trussel for havmiljøet.
Den internationale skibstrafik er voldsom, og hvaler, som bruger hørelsen til at navigere efter, har store problemer med skibstrafikkens motorstøj. Vi bruger havet som losseplads. Affald og spildevand, der udledes i havet, giver miljømæssige problemer. Mikroplast er nu til stede i mange led af havets net af fødekæder. Det kan ende i menneskers føde og påvirke os på måder, som vi endnu ikke kender. Udledning af næringsstoffer i havet kan medføre iltsvind med efterfølgende konsekvenser for fiskeriet.
Grænsedragning på havet kan være årsag til internationale problemer og konflikter. Nationer har strategiske og ressourcemæssige interesser i at sikre sig adgang til havet og kontrol over farvande. Tildeling af fiskekvoter kan give konflikter mellem lande. Udnyttelsen af havets ressourcer skaber konfrontationer mellem virksomheder og miljøorganisationer.
Vi ved meget om havet, men der er stadig mange uløste gåder. I havet finder vi de mest ugæstfri miljøer, hvor vi mod forventning har fundet levende organismer og fået udfordret vores forståelse af mulighed for liv.
Opgave
Du skal vælge opgave A eller opgave B.Opgave A
Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor havet har afgørende betydning. Du skal udarbejde og vurdere et innovativt løsningsforslag på problemet.Du skal anvende viden og metoder fra to fag til besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.
Opgave B
Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor havet har afgørende betydning.Du skal anvende viden og metoder fra to fag til besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.
Til ressourcerummet
Trailer
Vejledning 2019
Opgaven indeholder
- Overordnede problemstillinger og opgaveformuleringer til opgave A og B. Du skal vælge opgave A eller opgave B.
- Et ressourcerum, som du med fordel kan orientere dig i for at indkredse den sag, du vil arbejde med. Det er et ressourcerum, der kan hjælpe dig på vej, men du er ikke forpligtet til at bruge det omtalte materiale.
Redaktionen af ressourcerummet er afsluttet 10. december 2018. Efter denne dato kan der være links, der er døde, og titler, der ikke længere er tilgængelige på de steder, der henvises til.
Synopsen
Synopsen skal have et omfang på 3-5 sider, og den skal indeholde:- titel og angivelse af fagkombination
- problemformulering
- præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med
- diskussion af, hvilke materialer, metoder og teorier der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene
- konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål
- en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse
- litteraturliste
- en perspektivering til studierapporten
Det skal fremgå af synopsen, om du har besvaret opgave A eller B.
Den mundtlige prøve
Prøven består af en præsentation med udgangspunkt i synopsen og en uddybende dialog. I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i din studierapport. Studierapporten skal foreligge ved prøven.Bedømmelseskriterier
Der gives én karakter på baggrund af den mundtlige præstation. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang du lever op til de faglige mål for almen studieforberedelse.Faglige mål
De faglige mål med almen studieforberedelse er, at du skal kunne:- tilegne dig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
- foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
- perspektivere sagen
- vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag
- demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre dig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag
De ovennævnte krav vedr. synopsis, mundtlig prøve og bedømmelseskriterier gælder både for opgave A og B.
GOETHES BALLADE OM DER FISCHER
I Goethes berømte ballade Der Fischer bliver en fisker antruffet af ”ein feuchtes Weib”, der stiger op fra havet. Hun frister og lokker ham med sin inciterende sirenesang. Det bliver et fatalt møde for fiskeren. Værket har inspireret til bl.a. maleriet ovenfor af Frederic Leighton The Fisherman and the Syren.
Henvisning
Johann Wolfgang von Goethe: Der Fischer (1779).
Frederic Leighton: The Fisherman and the Syren (1856-58).
Fakta om plastik i havet
Store mængder af plastik i havet er et rystende perspektiv. Både for fisk og mennesker. Uvidenhed og politiske ambitioner skaber myter om omfanget af plastik i havet.
Her er nogle myter mere sejlivede end andre. Det gælder blandt andet påstanden om, at der i 2050 vil være mere plastik end fisk i havene, hvis intet ændrer sig. Bl.a. har både Alternativet og SF brugt påstanden på Facebook. Den er blevet gransket nøjere af Detektor på DR2.
Henvisning
Politikere efter faktatjek: Spreder stadig myte om plastik i havet.
Plastindustriens tema om plast i havet.
Plastikøer i havet.
Forskere finder tre nye fiskearter på ekstrem dybde
De tre nyopdagede arter lever på 7.500 meters dybde ud for Chile, hvor forskere har filmet dem. Der er tale om tre såkaldte sneglefisk - et dyr, der minder om en slimet, gennemsigtig ål med et forvokset hoved.
Henvisning
Forskere finder tre nye fiskearter på ekstrem dybde.
Dybhavsgrave indeholder overraskende meget liv.
HVALSANG
Pukkelhvalernes hanner er kendt for deres melodiske sang, der fungerer som kommunikation med andre pukkelhvaler.
Den amerikanske biolog Roger Payne blev overrasket, da han i midten af 1960erne lyttede til undervandsoptagelser, som viste, at pukkelhvaler producerer lange og komplekse lydsekvenser, som på mange måder minder om menneskers musik. Paynes LP Songs of the Humpback Whale (1970) blev et stort hit, hvis popularitet styrkede kampagnen for et stop for kommerciel hvalfangst.
Henvisning
Ingen har set den: Her kan du lytte til verdens ensomste hvals fascinerende og dragende sang.
Australske hvalsange hitter over Stillehavet.
Songs Of the Humpback Whale.
Det danske sprog er præget af, at Danmark har en lang maritim forhistorie. Man kan altså spore i det danske sprog, at Danmark er en gammel søfartsnation. Fx henviser vendinger som At have noget på bedding, og når noget løber af stablen, til at bygge skibe.
Henvisning
Se listen: Så krigerisk er det danske sprog.
Det Maritime Danmark 10:10 – Flotilleadmiralens diplomatiske dilemma.
Dyr på havbunden som søstjerner og muslinger kan være hårdt ramt af, at der er iltsvind i danske farvande.
Varmt vejr er dårligt for de danske farvande, da det øger iltsvindet i havet.
I Limfjorden er iltsvind langt mere udbredt end tidligere år.
Henvisning
Kraftig iltsvind har spredt sig i Limfjorden.
Forskere giver nye bud på livgivende åndedræt til Østersøen.
A 1500-year multiproxy record of coastal hypoxia from the northern Baltic Sea indicates unprecedented deoxygenation over the 20th century.
Mariager Fjord døde for 20 år siden: Livet vender langsomt tilbage.
Mariager Fjord er endnu ikke kommet sig helt.
Fortsat glohed sommer giver kraftigt iltsvind i fjorde.
I fire romaner, hvoraf Utvandrarna er den første, fortæller Vilhelm Moberg historien om, hvordan fattige småbønder fra Småland udvandrer til Amerika og baggrunden herfor. I den første roman skildres bl.a. den lange sørejse mod den nye verden og de strabadser, emigranterne må gå igennem, inden de endelig kan sætte foden på det nye kontinent og sidenhen bosætte sig i Minnesota.
Romanerne er filmatiseret af Jan Troell.
Henvisning
Vilhelm Moberg: Utvandrarne (1949) udkom på dansk under titlen Udvandrerne (1950)
Jan Troell: Udvandrerne (1971)
I DR1s realityserie De unge fiskere følger man en række unge, der forfølger drømmen om livet til søs. Det gik ikke så godt i folkeskolen. 10. klasse var heller ikke lige ham, heller ikke produktionsskolen og smed var heller ikke lige det rigtige. 17-årige Teis er nu startet på fiskeriskolen i Thyborøn. I håbet om, at fiskeriet er der, hvor han finder sin plads. Hvor Teis kan få lov at finde sig selv og måske lidt ro. Men også det har sine udfordringer, når vejen i havet i første omgang går forbi skolebænken.
Grindehvaler fanges og bruges til mad på Færøerne. Fangsten deles, stort set uden at penge skifter hænder, mellem deltagerne i fangsten og beboere i lokalområdet, hvor grinden aflives. Dette betyder, at den kommercielle værdi af grindekød og spæk ikke ses som en del af BNP. Den gennemsnitlige årlige fangst på ca. 900 hvaler svarer til omtrent 500 tons hvalkød og spæk. Det udgør omkring 30% af den samlede lokale kødproduktion på Færøerne.
Henvisning
Færøernes grindehvaler er ikke truet.
Grindehvaler slagtes lige nu i hobetal på Færøerne: Tre aktivister anholdt.
Grindedrab er afskyeligt.
Derfor vækker grindedrab så stærke følelser.
DEN LILLE HAVFRUE
H.C. Andersen skrev i 1837 eventyret om den lille havfrue, der længes efter lyset i havoverfladen og forelsker sig i en jordisk prins, men da hun ikke kan få ham, transformeres hun til skum, der igen forvandles til en luftånd. Statuen på Langelinje af Den lille havfrue, udført af Edvard Eriksen 1913, er en turistmagnet såvel som et nationalsymbol for Danmark. Havfruen har gennem årene levet en omtumlet tilværelse – med og uden hoved – og på billedet ses skulpturen på besøg i Shanghai, Kina, hvor den var udstillet på verdensudstillingen EXPO i 2010.
Henvisning
Den Lille Havfrue.
H.C. Andersen Centret.
Ungdom og identitetsdannelse i en fiskerby
Hvordan er det at være ung i en fiskerby som eksempelvis Hirtshals? Hvilke uddannelsesstrategier har de unge, og hvordan former fiskeriet deres identitet?
Henvisning
Læs mere her.
Lasse, Lasse, Hirtshals.
Havstrømmene og vejret
Havets strømme fordeler varme og kulde på kloden og er dermed også medvirkende til at skabe atmosfærens temperaturkontraster, der føder de store vejrsystemer som eksempelvis vores egne vandrende lavtryk. Samtidig er lavtrykkene og vindene over havene med til at skabe havenes strømme.
Henvisning
Hvordan opstår havstrømme?.
Havstrømme i Nordatlanten.
JYLLAND MELLEM TVENDE HAVE – sange fra den danske nationalromantik
I adskillige danske sange fra den nationalromantiske periode spiller havet omkring Danmark en fremtrædende rolle. Digtet Jylland mellem tvende have (1860) af H. C. Andersen er blevet kaldt Jyllands nationalsang og sammenfatter både indtrykkene fra køreturen gennem heden og fra resten af den store jyllandsrejse, som Andersen var på i næsten tre måneder fra juni til september 1859. For eksempel i den strofe, hvor Jylland kaldes hovedlandet, og hvor vi føres rundt til både egnen omkring Silkeborg, Vesterhavet og Skagen.
H.C. Andersen færdigskrev digtet i Hjermind Præstegård ved Bjerringbro, hvor han tilbragte nogle dage som gæst hos pastor Swane og hans familie. Her vidner en mindesten i dag om begivenheden.
Henvisning
Som en runestav.
Broer over havet – Storebæltsbroen
Storebæltsforbindelsen består af to broer og en tunnel. Det er som regel østbroen, der med sit 1.624 meter frie spænd tiltrækker sig mest opmærksomhed.
Henvisning
Storebæltsbroen.
Undersøgelser viser, at mange biocider ikke kun er giftige over for den uønskede begroning på bådens bund, men også over for plante- og dyrelivet i havet.
Henvisning
Hvorfor er bundmaling med biocider et problem?.
Biocidernes skadelige virkninger.
Daniel Defoes klassiske roman Robinson Crusoe handler om en ung mand, der lider skibbrud og må tilbringe 28 år af sit liv på en øde ø, inden han endelig slipper væk. Romanen har givet navn til en hel genre, nemlig robinsonaden.
Romanen har også inspireret til flere filmatiseringer, som fx Cast Away, der handler om en mand, der efter en flyulykke redder sig i land på en øde ø.
Henvisning
Daniel Defoe: Robinson Crusoe (1719)
Robert Zemeckis: Cast Away (2000)
Vikinger var dygtige sømænd – derfor kunne de komme vidt omkring. Deres skibe var højt udviklede – især udviklingen af sejlet havde stor betydning. Vikingeskibene førte vikingerne så langt som til Grønland og det amerikanske kontinent i vest og på vej til Kalifatet i Bagdad og Konstantinopel i det byzantinske rige i øst. I anden halvdel af 800-årene blev det mere og mere almindeligt, at vikingerne bosatte sig i de lande, de havde hærget.
Henvisning
Hvordan kom vikingerne rundt i verden?
Se grafik over vikingernes rejser.
Vikingerne i England, 793-1066.
Havet ses på mange malerier malt af spanske malere. Hos maleren Joaquín Sorolla møder vi både havet som malerisk og stemningsfuld baggrund for kvinder, der går tur på stranden, børn der leger, samt som et sted, hvor mænd arbejder og sætter livet på spil.
Henvisning
Kunstneren Joaquín Sorolla.
Malerkunst.
En tsunami udløses som regel af enorme kræfter, men det er kun sjældent, at den kan ses, når den rejser afsted hen over havet med hen mod 700 kilometer i timen. På havet gør den nemlig ikke meget væsen af sig selv. Det skyldes, at en tsunami er en meget langstrakt bølge, som i modsætning til normale vindfødte bølger har en bølgehøjde på hele vandsøjlen. Når sådan en fætter når lavt vand, så kan den kun gøre én ting - at vokse.
Henvisning
TSUNAMI.
Når en tsunami rammer kysten.
Naturlyde er populære på det healingmusikalske marked. Lydene af fx vandløb, delfiner og havets stille bølgeskvulp i strandkanten er typiske gengangere i det store udbud af kommerciel musik til afslapning, afstresning og smertelindring, som bl.a. sælges i helsekostforretninger, boghandlere, apoteker og på Internettet.
Afslapningsmusik med naturlyde henvender sig til private brugere og indgår i forskellige alternative healing- og terapiformer, samt som supplement til medicinsk behandling på hospitaler.
Henvisning
Afslappende musik og havets bølger - Afslapningsmusik til arbejde, Massage, Spa.
Om naturbegrebet og naturlyde i healingmusik.
Tang – sund mad
Tang indeholder vitaminer, naturligt jod og proteiner. Tang er sundt, smager af umami og er en god smagsgiver til maden. Du kan selv samle din tang og få en naturoplevelse, mens du skaffer den havfriske grøntsag til huse.
Henvisning
Naturens spisekammer: Saml selv tang til aftensmaden.
Tang som mad.
Tang som fødevare.
Perfekt symmetri – havdyr bliver landskaber
Mange dyr i havet med indre eller ydre kalkskeletter ender som fossiler, der bliver fundet af geologer millioner af år efter deres død. Men få er så små, så flotte og har givet ophav til så imponerende landskaber som kokkolitterne. Det er nemlig kokkolitterne, som har givet os skrivekridtet.
Henvisning
Kokkolitter.
Hvordan blev kridtlaget under Stevns Klint dannet?
THE BEACH BOYS - surfmusikken
I begyndelsen af 1960erne var det amerikanske samfund præget af økonomisk fremgang, og i det sorgløse Californien var stikordene sommer, solskin, piger i bikini, fester, hurtige biler og muskuløse og veltrænede fyre, der red på en stor, dybblå stillehavsbølge. Et perfekt lydspor hertil var den dansevenlige og iørefaldende surfmusik, som gruppen The Beach Boys gjorde kendt over hele verden.
Henvisning
The Beach Boys - Surfin'.
Krig på havet
Der er hjertegribende fortællinger om savn, elendighed og selvopofrelse midt i krigens helvede, som det udspillede sig på verdenshavene. Der er heldigvis også sjove episoder og scener, hvor man slår sig for panden over menneskers og ikke mindst flådeledelsens idioti.
Henvisning
Krigens Stemmer af Max Arthur.
Fisk er sundt – i hvert fald er det, hvad vi bliver fortalt. Men det kan være en god idé at være ekstra kritisk, når der skal vælges en fisk til middagsbordet. Lakseopdræt foregår normalt i afgrænsede net i havet. De forekommer mange steder fx omkring Færøerne og langs Norges kyster. En af udfordringerne ved lakseopdræt er, at foderrester mm. belaster havet. I Norge forsøger man sig nu med landbaserede anlæg, hvor laksene befinder sig i tanke, der ikke er direkte i kontakt med havet.
Henvisning
Nu kommer Norges første landbaserede lakseopdræt.
Sådan laver man laks på Færøerne.
Kan opdrætslaks være en af de mest giftige fødevarer i verden?.
Henrik Ibsens symbolske og psykologisk dybdeborende drama Fruen fra havet (1888) spiller på havfruemotivet. Fruen fra havet er på en gang en hverdagslig historie om kvindelig frihedstrang, klemt inde i mændenes snævre verden og en Agnete og Havmanden-mytologi. Ellida Wangel drages af havet, og opvokset ved kysten har hun som purung haft en romantisk affære med en mystisk sømand, som før sin pludselige afrejse via et magisk ritual besværger hende evig troskab. Da denne vender tilbage, lever fruen i et fornuftsægteskab med den ældre doktor, og de symbolske koordinater er ridset op.
Henvisning
Fruen fra havet.
Miljøkvaliteten i marine økosystemer reguleres både nedefra og oppefra. Nedefra handler det primært om betydning af næringsstoffer og i mindre grad af miljøfarlige stoffer. Oppefra er det de øverste rovfisk og pattedyr i fødenettet, som betyder noget. I de danske farvande er det primært næringsstoffer, som fortsat er mest betydende for miljøkvaliteten, men også fiskeri, klimaændringer og miljøfarlige stoffer er af betydning.
Henvisning
hav - havforurening.
Stig Pryds er indehaver af verdensrekorden med 180 meters svømning på et enkelt åndedrag. Han har tidligere sat både dansk og nordisk rekord i fridyk ned på 98 meters dybde, men denne gang holdt han vejret, mens han svømmede langs havnekajen fra den sydlige ende af Toldbodgade og hen til den gamle toldbod i Nyborg.
Henvisning
Svømmede 180 meter på et åndedrag: Stig Pryds fra Nyborg sætter verdensrekord i dyk.
Verdensrekord: 180 meter på et enkelt åndedrag.
PLASTIKFORURENING I ET KUNSTNERISK UDTRYK
Havet ændrer sig nu hastigere end på noget andet tidspunkt i menneskets historie. Den amerikanske fotograf Chris Jordan gør med sine billeder af døde albatrosunger på øen Midway i Stillehavet opmærksom på plastikforurening af verdenshavene. Nogle rapporter forudsiger, at der i 2050 vil være lige så meget plastik som fisk i havene, hvis vi ikke gør noget ved problemet.
Henvisning
Albatross (2017).
Rovdrift på fisk – bestande falder
Der bliver drevet rovdrift på havets ressourcer. Mange bestande af bl.a. fisk og marinepattedyr er for nedadgående og trues fortsat af bl.a. kommerciel fiskeindustri, der ikke tager hensyn til havets miljø, viser ny rapport fra WWF.
Henvisning
Verdens have er hårdt presset.
Selvsejlende skibe
Førerløse biler har været kendt i en årrække. Men nu er førerløse skibe også på vej. Mange rederier ser førerløse skibe som en økonomisk fordel. Men der rejser sig en række spørgsmål af teknisk og etisk art. Hvordan sikrer man sig, at skibene kan navigere korrekt, hvordan undgår man ulykker på havet, og hvem kan i givet fald gøres ansvarlige for en katastrofe?
Henvisning
SØFART TEMA 'Førerløse skibe'.
Førerløse skibe i horisonten: På Fyn tester de den ny teknologi.
DEN BLÅ PLANET
Vi kalder vores planet Jorden, men over 70% af den dækkes af havet. The Blue Planet (2001) er en prisvindende tv-dokumentarserie på otte 50-minutters episoder om livet i havet, som er produceret af BBC og fortalt af Sir David Attenborough i samarbejde med verdens førende oceanografer og med brug af nyskabende teknologi. Serien fulgtes op af The Blue Planet 2, som først løb over tv-skærmene i 2017.
Henvisning
Blue Planet II: 22 things to know about the new series.
Bådflygtninge – en svært balanceret mediehistorie
I dokumentarfilmen Fire at Sea følger man nogle bådflygtninge på den italienske ø Lampedusa.
Henvisning
BÅDFLYGTNINGE.
Havets tidligere temperatur gemmes i geologien
Forholdet mellem de to isotoper 16O og 18O i havvandets H2O fortæller en historie om havets temperatur, og forholdet afspejles i den kalk, som havets kalkskallede organismer danner. Overordnet kan man sige, at jo varmere havvandet er ved dannelsen af kalken hos eksempelvis de mikroskopiske foraminifera, jo mindre 18O er der i kalken.
Henvisning
Isotoperne sladrer om temperatur og gasser.
Tre cykler, sommer og en istid.
DEBUSSY – La Mer
Den franske, impressionistiske komponist, Claude Debussy (1862-1918) komponerede i 1905 det store symfoniske værk, La Mer (Havet). Værket spejler i sit musikalske materiale på mange måder den på samme tid iboende foranderlighed og lighed, der er i havet, og er et af Debussys absolut mest populære. Billedet herover er en detalje fra træsnittet Den store bølge af Katsushika Hukosai (ca. 1831). Billedet blev brugt til forsiden på klaverversionen af La Mer.
Henvisning
Debussy La Mer.
Læs mere her.
Havet som rekreativt område
Havet er på mange måder dragende for det moderne menneske, når vi har behov for at stresse af og føle os i pagt med naturen. Vi bruger havet som rekreativt område, til sports– og naturaktiviteter og til at finde en indre ro. Og nogle steder har denne søgen mod havet ført til, at udkantsbyer nu får flere tilflyttere.
Henvisning
Yoga og Mindfulness Retreat ved Havet.
Cold Hawaii.
I 1707 indtraf en stor skibskatastrofe. Her ramte adskillige skibe fra den engelske flåde klipperne ved Isle Scilly. 1400 soldater omkom. Vejret var dårligt med ringe sigtbarhed, og man havde lavet en navigationsfejl. Man havde fejlbedømt den længdegrad, man var på, og ramte så klipperne. For at bestemme længdegraden præcist havde man brug for et ur, der går rigtigt også i søgang. Det fandtes ikke på det tidspunkt. Den engelske regering lovede en dusør på 20.000 pund til den, der kunne konstruere et pålideligt ur. Dusøren blev først udbetalt i 1773 til en urmager John Harrington efter et meget dramatisk forløb.
Henvisning
The 1707 Isles of Scilly Disaster – Part 1.
Læs mere her.
Skibet Titanics skæbnesvangre jomfrurejse i 1912 er omgærdet af utallige myter. Der er også mange historier om de ansatte musikere på skibet. Spillede de, mens skibet sank – og hvad spillede de? Forskellige optegnelser viser, at gruppen gjorde stort indtryk, og overraskende mange af de overlevende kunne beskrive dens valse og ragtimes i detaljer.
Den musik, der blev synonym med blockbusterfilmen Titanic fra 1997, er nok snarere Céline Dions sang My Heart Will Go On. Sangen blev nummer ét i det meste af verden. Det blev Dions største hit og en af de bedst sælgende singler nogensinde.
Henvisning
Danskerne på Titanic.
Rederiet bag Titanic hånede musikerne.
I starten af det 20. århundrede var det absolut utænkeligt at bade i havet. Det skabte store skandaler, da folk fra byen tog til Vesterhavet – ikke kun for at holde ferie, men også for at bade i havet.
Henvisning
Vandland - Badelivets historie i Danmark.
Læs mere her.
Når man sejler på havet, kan det være svært at vide, hvor man er. Før opfindelsen af kompasset var man nødt til af sejle kystnært, så man hele tiden kunne se kysten. Med en sekstant kan man bestemme solhøjden og heraf beregne den breddegrad, man er på. Og så kan man sejle langs en breddegrad ved hele tiden at holde kurs stik øst eller stik vest. Men længdegraden kan kun bestemmes ved hjælp af et ur. I dag er GPS løsningen, hvor kontakten mellem skibet og GPS-satelitterne giver utrolig fin positionsbestemmelse. Men GPS systemet er måske sårbart i konfliktsituationer.
Henvisning
Navigation på geomat.dk.
Hvordan fandt vikingerne rundt i verden?.
Satellitnavigation.
Henrik Ibsens episke digt om Terje Vigen fortæller om titelpersonens tragiske liv under Napoleonskrigene. Som ung mand var han rastløs og kunne ikke affinde sig med livet på land, eller som det står i digtet:
”Han fandt ej, med landjorden under sig, ro;
nej, da var det bedre at bygge og bo
på det store bølgende hav!”
Det ændrer sig, da Terje Vigen stifter familie, men under en rejse til Danmark for at hente korn til sin sultende hustru og lille datter, bliver han taget til fange og interneret i britisk krigsfangenskab, til trods for at han beder kaptajnen om at vise barmhjertighed. Mange år senere konfronteres han som skibslods med den mand, der var skyld i miseren.
Ibsens digt var inspiration til filmen Das Meer ruft, der udspiller sig under 1. verdenskrig i Baltikum.
Henvisning
Henrik Ibsen: Terje Vigen (1861)
Hans Hinrich: Das Meer ruft (1933)
Diger og dæmninger
Holland ligger under havets overflade. Derfor har hollænderne gennem tiden opført en lange række dæmninger og diger - ellers ville halvdelen af landet blive opslugt af højvandet. De nye hollandske diger blev rejst mellem 1923 og 1984 for at beskytte de lavtliggende kystregioner. Projektet var så omfattende, at det sammenlignes med konstruktionen af Den kinesiske mur.
Også i Danmark har diger været et markant kulturelement i Vadehavets landskab og har i århundreder spillet en vigtig rolle for både mennesker og natur.
Henvisning
De hollandske diger.
Diger i fortid, nutid og fremtid.
Volvo Ocean Race
Volvo Ocean Race bliver betegnet som en af de længste og hårdeste sportsbegivenheder i verden. Racet strækker sig over ni måneder, og deltagerne sejler i alt 45.000 sømil eller godt 83.000 km.
Henvisning
VOLVO OCEAN RACE.
I dag rammer Volvo Ocean Race Aarhus - Tusinder vil følge med fra havnefronten.
Se mere her.
KLOVNERIER
Den animerede Pixar-Disney-film Find Nemo (2003) handler om klovnefisken Marlins søgen efter sin søn Nemo, som er blevet fanget af dykkere og anbragt i et akvarium af en australsk tandlæge. Filmen viser, at fisk har det bedst i deres naturlige havmiljø, men den førte paradoksalt nok til en stor stigning i salget af klovnefisk taget fra tropiske koralrev.
Henvisning
Conservationists worry about fish demand after 'Finding Dory'.
Klima og skibsfart
I dag er skibsfarten ansvarlig for næsten tre procent af de globale udledninger af C02. Det er en vækst på 80 procent siden 1990, og i tiden frem til 2050 kan udledningerne vokse med yderligere 50-250 procent i forhold til 2012-niveauet, hvis ikke der tages nye ambitiøse skridt.
Henvisning
Usikker kurs mod første klimaaftale for skibsfarten. (Artiklen kan findes på infomedia).
En 19 meter høj mur af vand på vej mod dig i rasende fart. Det lyder slemt og science fiction-agtigt, men monsterbølger er virkelige, og den registrerede verdensrekord for monsterbølger er netop 19 meter, selvom forskerne mener, at de kan blive meget højere. Og monsterbølger er også omgærdet af mystik, for det er ikke helt klart, hvordan de bliver så store.
Henvisning
19 meter høj monsterbølge sætter ny verdensrekord.
Bevis: Monsterbølger findes.
Monsterbølger.
Ang Lees filmatisering af Yann Martels roman Life of Pi, der har vundet Man Booker prisen, handler om en ung mand, der efter et skibbrud ender på en redningsbåd på åbent hav i selskab med en bengalsk tiger, der har lidt samme skæbne.
Henvisning
Ang Lee: Life of Pi (2012)
Yann Martel: Life of Pi (2001)
Både i Danmark og internationalt er retten til jordens ressourcer fx fisk blevet omdrejningspunkt for en del politiske konflikter.
Henvisning
Forstå sagen om de omdiskuterede fiskekvoter.
Fiskekvotesystemet er designet til dansk politik.
I 1992 tabte et skib på vej fra Hong Kong til USA en container med 28.000 gummiænder. I løbet af de efterfølgende mere end 20 år opnåede gummiænderne verdensberømmelse, da de langsomt drev rundt med havstrømmene og dukkede op hele verden rundt. Med deres muntre skvulpen har de nemlig givet forskerne uvurderlig viden om havstrømmene.
Henvisning
Lost at sea: On the trail of Moby-Duck.
Læs mere her.
Robert Louis Stevensons roman Treasure Island (Skatteøen) udkom i 1883. Romanen har haft stor betydning for den populære opfattelse af pirater med skattekort, øde øer og etbenede sømænd med en papegøje på skulderen. Skatteøen er en af de mest dramatiserede romaner og er bl.a. filmatiseret i 1950 og i 1990 (Fraser C. Heston). I Danmark er Sebastians populære musical, Skatteøen, fra 1986 inspireret af romanen.
Henvisning
Robert Louis Stevenson Treasure Island (1883)
Erosion af kyster
Havet gnaver hele tiden på vores kyster. Nogle steder sker det i fred og fordragelighed, mens det andre steder sker med en stor ødelæggende kraft, som kan spolere huse, veje og endog byer, der ligger for tæt på.
Henvisning
Lost villages.
Havet eroderer kyster og flytter sand og sten.
Kysterosion og kystbeskyttelse.
HAVDYRENES SEXLIV
Jean Painlevé (1902-1989) var en fransk fotograf og filminstruktør, som specialiserede sig i undervandsoptagelser af en lang række gådefulde havdyr. Painlevé var uddannet som biolog, men han eksperimenterede med teknikker som især var inspireret af den surrealistiske bevægelse. Hans film blander videnskab, kunst, humor og fantasi, når de fx repræsenterer kopulerende søheste og blæksprutter.
Henvisning
Extract from Jean Painlevé The Lovelife of the Octopus 1967.
MAR ADENTRO
Havet har stor betydning for filmens hovedperson. I begyndelsen er havet symbol på frihed, leg og glæde, dernæst årsag til ulykke og begrænsning af frihed, og til sidst er havet symbol på noget helt andet.
Henvisning
Film: Mar adentro, Alejandro Amenábar, 2004.
Bermudatrekanten mellem Bermuda, Puerto Rico og Florida er omgærdet med meget mystik. Fly og skibe er sporløst forsvundet i området, uden at man har kunnet finde årsagen. Både udsivende gas fra havbunden, der nedsætter vandets opdriftsevne, og atmosfæriske fænomener, der gennem ”luftbomber” pludseligt skaber monsterbølger, er fremført som videnskabelige forklaringer. Andre hælder mere til, at trolddom eller Aliens er årsagen.
Henvisning
Endelig: Mysteriet om Bermuda-trekanten er 'løst'.
Myten om Bermuda-trekanten – hvad er egentlig fakta?
8000 mennesker forsvundet sporløst: Har de nu løst mysteriet om Bermuda-trekanten.
I Hans Kirks debutroman Fiskerne fra 1928 skildres det barske liv i indremissionske familier i et fiskerleje ved Limfjorden. Her spiller fiskeriet og religionen en central rolle i en konstant kamp for at få mad på bordet og for at leve et liv i pagt med Gud. Fiskerne forbinder deres fangsts størrelse – på godt og på ondt – med, hvorvidt de har været Gud til velbehag eller ej.
Henvisning
Hans Kirk: Fiskerne (1928)
Den moderne globalisering startede helt tilbage i det 15. århundrede med de store opdagelsesrejser – Columbus, da Gama osv. Med tiden blev navigationen bedre, skibene blev større, hurtigere og mere sødygtige, og kontakterne med fjerne lande blev udbygget, enten gennem handelsstationer eller regulære erobringer. En anden udvikling, der fandt sted på samme tid, gav en virkelig revolution. I 1850 lagdes de første undervandskabler til telegrafaktivitet mellem England og Frankrig, og i 1866 lykkedes det at lægge det første transatlantiske kabel, der holdt. Verden var fra da af blevet næsten ubegribeligt meget mindre.
Henvisning
Globalisering er ikke noget nyt!
M/S - Museet for Søfart.
Den teknologiske udvikling inden for fiskeriet medførte allerede i 1950’erne, at bestande af enkelte fiskearter blev meget små. Problemet med overfiskning blev et politisk internationalt problem. Derfor begyndte forskere at udvikle matematiske modeller for fiskepopulationer for at kunne beregne effekten af fiskeri og for at kunne foreslå begrænsninger i form af kvoter. Disse modeller er sidenhen blevet forfinet, men der er stadig stor diskussion om kvoternes fordeling og størrelse.
Henvisning
Fiskeriforvaltning.
Matematiske fiskerimodeller.
Skagensmaleren Michael Ancher skildrer ofte det hårde og farefulde liv som fisker i sine værker. Her ser vi i maleriet Den druknede, der er inspireret af en virkelig tragedie, hvor to fiskere mistede livet.
Henvisning
Michael Ancher: Den druknede (1896)
Havhaver – nyttehaver til søs
Kunne du tænke dig at få din egen køkkenhave ude i vandet? Ildsjæle rundt om i landet har gjort det muligt.
Henvisning
Havhaver: Nyttehaver til søs.
Havhaven Ebeltoft Vig.
Kerteminde Maritime Haver.
Flydende atomkraftværk
Der åbner sig hele tiden nye forretningsmuligheder på havet. En af de nyeste er Ruslands flydende atomkraftværker. Med Akademik Lomonosov har russerne lavet en plug-and-play-løsning til større kystbyer hvor som helst i verden, der bare kan bestille energi til de næste 5-10 år, så sejler de et atomkraftværk ind i havnen, og så er det ellers bare at gå i gang med at udnytte energien.
Henvisning
Verdens største flydende atomkraftværk sejler gennem Danmark.
Akademik Lomonosov Floating Nuclear Co-generation Plant.
EN VERDENSLITTERÆR SØMAND
Konrad Korzeniowski (1857-1924) blev født i Polen, men han forlod som ung mand sit hjemland for at arbejde i først den franske og derefter den britiske handelsflåde. Som 36-årig gik han på land og bosatte sig i England, og under navnet Joseph Conrad skrev han en række engelsksprogede søfartsromaner og -fortællinger – heriblandt The Nigger of the 'Narcissus' (1897), Heart of Darkness (1899), Lord Jim (1900) og Nostromo (1904) – som udforsker filosofiske, psykologiske og politiske problemstillinger.
Henvisning
Læs mere her.
Kampen på havet
De danske søfolks historie er et glemt kapitel i den danske frihedskamps historie. Da Danmark blev besat 9. april 1940, stod de danske søfolk på havet, som blev afskåret hjemmefra, over for et valg: Skal vi slutte os til De Allierede? Eller søge at blive liggende i neutral havn?
Henvisning
Kampen på havet.
Det Maritime Danmark 05:10 - Manden i havet.
Døde baby-havskildpadder har maven fuld af plastik
Forureningen med plastik er så slem, at det svarer til, at en hel skraldevogn med plastik tømmes ud i havet - hvert eneste minut.
Forskning viser nu, at selv lidt plastik kan være forskellen på liv og død for havskildpadder.
Henvisning
Døde baby-havskildpadder har maven fuld af plastik.
Et enkelt stykke plastik kan slå en havskildpadde ihjel.
Carsten Jensens roman Vi, de druknede (2006) beretter historien om fire generationer af sømænd fra byen Marstal på Ærø. Romanen genopliver søfartsfortællingen, som var en særdeles populær litterær genre i det 19. århundrede, og den fortæller om Danmark som globaliseret søfartsnation.
Henvisning
Carsten Jensen om Marstal.
“Havet stiger med mange meter, hvis isen ved polerne smelter.” Det er en sætning, som man med jævne mellemrum kan møde i medierne. Men det der med havstigning er faktisk meget mere kompleks end som så - og der er både geologi, varmeudvidelse, havstrømme og meget andet på spil.
Politikerne kommer i fremtiden til at diskutere, hvordan man håndterer bl.a. havvandstigninger som konsekvens af klimaforandringerne. Bliver dit hjem berørt?
Henvisning
Havvand på Land.
Derfor vil havet stige tre gange så meget i København som i Oslo.
Havet stiger – og nu ved vi hvorfor.
Skibe udsættes også for havets kræfter. Stålskibe angribes af rust og nedbrydes. Træskibe angribes af pæleorm, der gnaver i træet. Skibe kan også fyldes med krebsdyr under vandlinjen. Derfor har man udviklet midler til at forhindre sådanne problemer. Man kan anvende giftig bundmaling, men det giver miljøproblemer. På stålskibe anvender man offeranoder, som nedbrydes først, inden stålet angribes.
Henvisning
Galvanisk tæring.
Læs mere her.
I den banebrydende Oscarbelønnede farvedokumentarfilm Den tavse verden (1956) brugte franske Jean-Yves Cousteau og Louis Malle nyudviklede lungeautomater og undervandskameraer til at indvie publikum i det ukendte liv under havets overflade. Filmen var baseret på Cousteaus bog med samme titel (1953).
Henvisning
Cousteau: Derfor blev han en legende.
Traditionelt har mange ressourcekonflikter handlet om adgangen til olie, men i dag er adgangen til og ejerskab over havet også storpolitik.
Henvisning
2. INTERNATIONAL KLIMAPOLITIK.
KORT Det handler konflikten i Det Sydkinesiske Hav om.
Påskeøens kolonisering
Påskeøen i Stillehavet er verdens mest isolerede ø. Her er 2000 km til nærmeste nabo. Her har været en civilisation, som skabte nogle forbavsende statuer. Det er stadig et mysterium, hvor befolkningen kom fra. Thor Heyerdahl mente, at det var inkaer fra Peru, der koloniserede øen. Men genetiske undersøgelser tyder i dag på, at den oprindelige befolkning var polynesiere. Spørgsmålet er stadig, hvordan polynesierne navigerede på havet. Kunne de finde vej ved hjælp af havets farve? Lugt? Fiskeliv? Tang? Stjernerne?
Henvisning
Læs mere her og her.
Ancient Americans helped colonize Easter Island long before the arrival of Europeans.
Early Americans helped colonise Easter Island.
FISKERNE – et syngespil
Oplysningsforfatteren Johannes Ewald (1743-1781) er ophavsmand til den danske, royale nationalsang Kong Christian stod ved højen mast fra 1779. Teksten optræder i sin oprindelige form i syngespillet Fiskerne og ved denne lejlighed blev kun sidste vers af sangen opført - til en helt anden melodi, end den vi kender i dag. Den øvrige musik til Fiskerne blev komponeret af Johann Hartmann (1726-1793), og handlingen var inspireret af en redningsaktion, hvor fem fiskere forsøgte at redde besætningen fra et nødstedt engelsk skib. Værket opførtes første gang den 31. januar 1780 på Det Kongelige Teater.
Henvisning
"Kong Christian stod ved højen Mast" af Johannes Ewald, 1779.
Kong Christian stod ved højen mast.
Østasiatisk Kompani’s betydning for dansk erhversliv
Østasiatisk Kompagni blev stiftet i 1897 af etatsråd H.N. Andersen, som havde et stort netværk i Asien og en vision om at opbygge infrastruktur og produktion. Udgangspunktet var en linjetrafik mellem København og Bangkok, og i løbet af de næste 100 år kom aktiviteterne til at omfatte handel, industri og søtransport over hele verden.
Historien om ØK er et stykke dansk erhvervshistorie om en virksomhed, der fra starten var tænkt stort og internationalt.
Henvisning
Udsyn – ØK, Danmark og verden, af Martin Iversen (2016)
Det kunstige hav – ålefarme
Havet er en fødevareressource. Overfiskning kan nedbringe størrelsen af en bestemt art, så fiskeriet må indstilles. Men man kan forsøge at skabe samme miljø som i havet i tanke på land og så opdrætte fiskene her. Det sker i ålefarme.
Henvisning
Åleopdræt.
ECKERSBERG – bibelsk scene i et virkeligt landskab
C. W. Eckersbergs billede Moses lader Det røde Hav vende tilbage og Faraos hær oversvømmes fra 1815 blev Eckersbergs største og vigtigste opgave under opholdet i Rom i 1813-16. Den store guldaldermaler valgte i stedet for selve overgangen at skildre den efterfølgende scene, hvor jøderne hviler ud efter overgangen gennem havet. Han ville undgå ”det Mystikladede i Fortællingen”, som han skrev i et brev. Overnaturlige motiver var ikke hans stærke side.
Henvisning
Bibelens personer: Moses.
Suez-kanalen
Suez-kanalen blev bygget af et fransk selskab midt i det 19. århundrede for at skabe en genvej fra Asien til Europa. Ideen om at forbinde Middelhavet til Det Røde Hav kan spores helt tilbage til oldtiden.
Tidlige kanaler forbandt dog kun Det Røde Hav med Nilen og tvang skibene op ad floden på deres rejse fra Europa til Indien.
Nogle arkæologer mener, at den første kanal blev gravet så tidligt som i det 6. århundrede f.v.t. under farao Necho.
Henvisning
Læs mere her.
Suezkanalen: Genvejen til Indien – og årsagen til krige.
Ubåden - en dåse i dybet
En lukket båd, der sejler ubemærket under havets overflade, kan have mange fordele. Dels kan man komme frem uden at blive set, og dels kan man udforske dele af planeten, som ellers er svært tilgængelige. Det er dog ikke uproblematisk at lave en ubåd, og der er mange udfordringer - ikke mindst at modstå trykket fra det omgivende havvand.
Henvisning
What really happened to Russia's 'unsinkable' sub.
James Cameron Completes Record-Breaking Mariana Trench Dive.
How do submarines dive and surface.
I Herman Melvilles kæmperoman Moby Dick (1851) beretter fortælleren Ishmael om hvalfangerskibet Peqoud og om kaptajn Ahabs indædte jagt på den store hvide kaskelothval Moby Dick, som under en tidligere jagt har taget Ahabs ene ben. Ahabs projekt er blandt meget andet et billede på civilisationens kamp mod naturen, som dog ifølge Melville er dømt til at mislykkes: Ahab drukner og hans skib går ned med Ishmael som eneste overlevende.
Henvisning
Læs mere her.
Havstrømme og vind gør, at plast, smidt ud i en del af verden, kan ende i en helt anden verdensdel, og problemerne med skrald er derfor ikke kun et nationalt problem, men et internationalt problem. Generelt skyldes plast i havet hovedsagelig dårlig affaldshåndtering. Forskerne kan se, at ca. 20 lande står for 83 procent af alt plastaffald i havet.
Henvisning
Plastik i I-lande og U-lande.
En verden af plastik.
Hvad er lineær og cirkulær økonomi.
Havet bliver trukket ind mod Jordens centrum af tyngdekraften, men det bliver også trukket i af tyngdekræfterne fra Månen og Solen – og det skaber tidevandet.
Det er Månens tyngdepåvirkning af vandet, som har størst betydning for tidevandet, men når Månen og Solen trækker i samme retning, så kan forskellen mellem flod og ebbe være meget stor.
Henvisning
Læs mere her og her.
I Homers episke digt Odysseen (675-725 f.Kr.) pådrager helten Odysseus sig havguden Poseidons vrede, da han blinder Poseidons søn, kyklopen Polyfemos. Poseidon hævner sig ved at sabotere Odysseus’ sejlads gennem det Ægæiske Hav og forsinke hans hjemkomst med næsten 20 år. Homers historie er fyldt med detaljer om bl.a. skibsbygning og navigation, og den fortæller os meget om de antikke grækeres ærefrygt for havet.
Henvisning
Travel of Odysseus.
Kon-Tiki-ekspeditionen blev gennemført i 1947 af den norske etnograf Thor Heyerdahl, som ville underbygge sin teori om, at der i forhistorisk tid har været kulturpåvirkninger over havet fra Sydamerika til Polynesien.
Henvisning
Læs mere her.
Kon-Tiki 2 udfordrer Thor Heyerdahls teorier.
Myten om Atlantis – byen i havet
I dialogerne Timaeos og Kritias fortæller den græske filosof Platon en myte om landet Atlantis som et eksempel på det perfekte samfund – en idealstat. Atlantis var iflg. Platons myte blevet grundlagt af havguden Poseidon i Atlanterhavet og beboet af gudebørn, men indbyggerne opførte sig efterhånden så dårligt, at Zeus til sidst besluttede at straffe dem og lod byen synke i havet. Siden Platon har myten om den sunkne by fascineret.
I eftertiden er Atlantis blevet et symbol på det perfekte og tabte idealsamfund, som havet har slugt, og myten om Atlantis har inspireret senere tænkere, musikere, forfattere og kunstnere lige fra Thomas More til Walt Disney.
Henvisning
Atlantis.
Myten om Atlantis – fup eller fakta?
Odysseus – havet, helten og historien
Homers Odysseen fra 8. århundrede f.v.t. er det første af en lang række litterære værker, der handler om mennesket og havet. Store dele af handlingen i Odysseen udspiller sig på havet, hvor den græske helt Odysseus på vej hjem fra krigeni Troja den ene gang efter den anden oplever at blive blæst ud af kurs og miste både sine mænd og sine skibe. Årsagen er, at havguden Poseidon er blevet vred på Odysseus og vil forhindre ham i at nå hjem til øen Ithaka.
I Odyseen er havet et utrygt sted med store farer og fristelser, men samtidig er det også netop i kraft af Poseidons vrede, at Odysseus kommer til en række fortryllende og eventyrlige steder. Odysseus’ rejser på havet befinder sig et sted mellem fantasi og virkelighed, og havet er med til at skabe fortællingen. Uden havet – ingen historie.
Henvisning
Om havets rolle i Odysseen.
Drukneulykker i hestehuller
Hestehuller er et fænomen, der har været kendt langs kysterne i lang tid. De skyldes udadgående strøm, der graver dybe render i sandbunden ved kysterne. Her sker mange drukneulykker. Det kan synes mærkeligt, at man først nu er ved at have fundet den rigtige strategi til at overleve, hvis man kommer ud i et hestehul.
Henvisning
Videnskab skal gøre livreddere effektive.
Ny forskning: Rådet om at svømme til siden giver langt fra størst chance for at overleve livsfarlige revlehuller.
Havret – international regulering af havet
De væsentligste havretlige regler vedrører afgrænsning af staternes søterritorium og maritime zoner, samt disses benyttelse, herunder retten til ressourcer (fiskeri, olie og gas m.v.). Endvidere adgangen til retshåndhævelse, navnlig i forbindelse med ressourceforvaltning og miljøbeskyttelse.
Henvisning
Havret.
Bølgeenergi
De er der hele tiden, de indeholder utvivlsomt store mængder energi, og der er nærmest uendeligt mange af dem: bølgerne. Alligevel er udnyttelse af bølger til energiproduktion ikke voldsomt udbredt. Der er masser af lovende teknologier, men et af problemerne er penge til udvikling og investering.
Henvisning
Hvad bliver det til med bølgeenergi?
Ocean Wave Energy.
Bølgeenergi skaber uenighed hos politikerne.
Se mere her.
Interessekonflikter om arealanvendelsen af de danske have
Adgangen til og brugen af de danske have giver anledning til en række konflikter mellem naturforkæmpere, turister, lokalsamfund og erhvervsinteresser.
Henvisning
Forskere: Potentielt konfliktende arealinteresser på havet.
Indførte arter
Klimaforandringer og andre menneskelige aktiviteter betyder, at dyr og planter indslæbes, indføres eller migrerer ind i området af havet, hvor de ikke naturligt hører hjemme. Den slags indførte arter kan forrykke den naturlige balance mellem et områdes arter, hvis de etablerer sig og udkonkurrerer de lokale arter.
Henvisning
EU vedtager dødsliste over 37 invasive arter.
Danmark forbyder 14 invasive arter.
Vi har spist 90 procent af livet i havet
Ifølge historiske kilder var havet for et par hundrede år siden så fyldt med fisk, at man kunne skovle dem i land. Nu ser det ud til, at de gamle historier taler sandt: Der var flere fisk i gamle dage. Og de var kæmpestore.
Siden stenaldermennesket samlede østers i strandkanten, har vi spist mere fra havet, end det kunne bære. Halvfems procent af de bestande, vi har jaget, er blevet fanget og spist på tusind år.
Henvisning
Vi har spist livet i havet.
Skibe skal flyde uden at kæntre
Et skib er påvirket af tyngdekraften, der trækker det nedad, og opdriften, der holder skibet oppe. Men i design af skibe skal de to kræfter stabilt både holde skibet flydende og samtidigt forhindre det i at vælte. Mange skibsforlis skyldes, at skibet kæntrer på grund af forkert balance mellem de to kræfter, fx på grund af forkert lastning. Derfor skal design af skibe tage hensyn til, hvordan de to kræfter virker på skibet
Henvisning
Kæntring: Meget høje biltransportskibe har problemer med stabiliteten.
Hvor stort et skib kan vi bygge?
Allerede i Middelalderen var Danmark en stor handelsnation med tilknytning til havet; nemlig det skånske sildemarked, der fik købmænd fra hele Nordeuropa til at valfarte til Skåne. I middelalderen stod sildestimerne tæt i Øresund, og fiskerne langs Skånes kyst oplevede gyldne tider. Driftige tyske købmænd fik færten af en god forretning, og hurtigt opstod et velorganiseret sildemarked, som forsynede hele Europa med sild. Det blev et eksport-eventyr uden sidestykke i Skandinavien.
Henvisning
Henning S. Eriksson: Skånemarkedet, Wormianum 1980
Middelalderens Danmark, Gads Forlag 1999
Dragør og silden.
Det Maritime Danmark 02:10 - Nordens Wall Street.
Man har længe vist, at Jorden er rund, og man forsøgte allerede i antikken at bestemme størrelsen ved forskellige matematiske metoder. Da Columbus sejlede afsted for at finde søvejen til Kina, havde han en ide om Jordens størrelse, men hans vurdering var alt for lille. Hvis han havde kendt Jordens rigtige størrelse, havde han nok opgivet sin rejse.
Henvisning
Christoffer Columbus: Den gådefulde opdager.
Hvordan havet inspirerer forfatteren og poeten til at skrive. Og hvordan alle kan blive inspireret til at skrive, når man ser og hører havet.
Henvisning
Digtet/El poema: El mar, Pablo Neruda.
Digtet/El poema: El mar, Borges.
Borges por él mismo - El mar.
Roman: El cartero de neruda, Antonio Skármeta.
Danmark er en gammel søfartsnation. Kontakten mellem fastlandet og de mere end 400 småøer har gennem århundreder foregået ad søvejen. De maritime miljøer er nærværende overalt. Det maritime Danmark udgør en vigtig del af den danske identitet.
Henvisning
Læs mere her og her.
Fænomenet El Niño opstår i et samspil mellem havstrømme i det ækvatoriale Stillehav og atmosfæriske forhold. I El Niño-år kan en tilsyneladende lille forskubning af varmt vand ind mod Sydamerikas vestkyst påvirke vejrforholdene over store dele af kloden.
Henvisning
El Niño - et klimafænomen.
Læs mere her.
Cirkulationen i oceanerne drives af forskelle i salinitet (saltindhold) og temperatur.
Strømmene i oceanerne er forbundet i en form for 'transportbånd', som transporterer varme rundt på planeten. Drivkraften bag strømmen er til dels forskelle i densiteten af vand i oceanerne skabt af forskelle i temperatur og salinitet, hvilket kaldes den termohaline cirkulation.
Henvisning
Den termohaline cirkulation.
Svækkelse af havstrøm kan give kaotisk klima i Norden.