Rusland kaster sig ind i kampen om Nordpolen
Russisk krav kolliderer med Danmark, der kræver fuldt ejerskab over Nordpolen.
FOTO: Thomas Funck, GEUS
 |
JAKOB STIG JØRGENSEN
Journalist |
Rusland gjorde i går officielt krav på Nordpolen.
Det beretter mediet Barents Observer, der citerer en passage fra det russiske krav, som det russiske medie RIA Novosti gengiver.
Russerne hævder, at området på cirka 1,2 millioner kvadratkilometer har »kontinental karakter« og er en del af det russiske territorium.
Kravet fremsætter Rusland efter års videnskabelige og geologiske undersøgelser i Det Arktiske Ocean.
Det er nu op til FN's Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænse at vurdere, hvorvidt Rusland har ret. Sidst russerne fremsatte et lignende krav, fik de det retur fra FN med krav om yderligere dokumentation, fordi FN dengang ikke mente, at russerne i tilstrækkelig omfang havde dokumenteret, hvorfor de mente at have ret til området.
Kolliderer med Danmarks krav
Det russiske krav er i direkte konflikt med det danske krav, som den daværende SR-regering fremsatte i december 2014.
Det danske krav vil trække den yderste grænse for kongeriget tværs over det arktiske hav og helt over til Ruslands 200-sømilegrænse.
Forud var gået 12 års intenst dansk arbejde, som sammen med fire andre krav ved Grønland og Færøerne har kostet 330 millioner kroner i indhentning og bearbejdning af forskningsdata i de ofte svært tilgængelige områder.
FN's proces med at vurdere kravene og afgøre, om de videnskabelige data, der ligger til grund for dem, ventes at tage et tocifret antal år.
Rigt på uudnyttede ressourcer - eller helt værdiløst
Ifølge Barents Observer er området, som russerne nu gør krav på, så interessant, fordi det vurderes, at det indeholder knap 600 oliefelter, flere end 150 gasfelter og en række andre underjordiske uudnyttede ressourcer - deriblandt både nikkel og guld.
Der er dog også forskere, der mener, at området er totalt værdiløst, skriver den norske avis Aftenposten.
Også både Norge, Canada og USA kan på grund af deres geografiske placering fremsætte krav om ejerskab af Nordpolen. Indtil videre har Canada, foruden Danmark og Rusland, markeret et ønske om det symbolske punkt 4.300 meter under ishavet.
I 2007 plantede en ubåd et russisk titaniumflag på havbunden ved Nordpolen. Og for et år siden kasserede Canadas premierminister en grundig rapport, der vurderede, at Canada ikke har ret til Nordpolen og bad eksperterne om at finde bedre videnskabelige beviser.
Det beretter mediet Barents Observer, der citerer en passage fra det russiske krav, som det russiske medie RIA Novosti gengiver.
Russerne hævder, at området på cirka 1,2 millioner kvadratkilometer har »kontinental karakter« og er en del af det russiske territorium.
Kravet fremsætter Rusland efter års videnskabelige og geologiske undersøgelser i Det Arktiske Ocean.
Det er nu op til FN's Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænse at vurdere, hvorvidt Rusland har ret. Sidst russerne fremsatte et lignende krav, fik de det retur fra FN med krav om yderligere dokumentation, fordi FN dengang ikke mente, at russerne i tilstrækkelig omfang havde dokumenteret, hvorfor de mente at have ret til området.
Kolliderer med Danmarks krav
Det russiske krav er i direkte konflikt med det danske krav, som den daværende SR-regering fremsatte i december 2014.
Det danske krav vil trække den yderste grænse for kongeriget tværs over det arktiske hav og helt over til Ruslands 200-sømilegrænse.
Forud var gået 12 års intenst dansk arbejde, som sammen med fire andre krav ved Grønland og Færøerne har kostet 330 millioner kroner i indhentning og bearbejdning af forskningsdata i de ofte svært tilgængelige områder.
FN's proces med at vurdere kravene og afgøre, om de videnskabelige data, der ligger til grund for dem, ventes at tage et tocifret antal år.
Rigt på uudnyttede ressourcer - eller helt værdiløst
Ifølge Barents Observer er området, som russerne nu gør krav på, så interessant, fordi det vurderes, at det indeholder knap 600 oliefelter, flere end 150 gasfelter og en række andre underjordiske uudnyttede ressourcer - deriblandt både nikkel og guld.
Der er dog også forskere, der mener, at området er totalt værdiløst, skriver den norske avis Aftenposten.
Også både Norge, Canada og USA kan på grund af deres geografiske placering fremsætte krav om ejerskab af Nordpolen. Indtil videre har Canada, foruden Danmark og Rusland, markeret et ønske om det symbolske punkt 4.300 meter under ishavet.
I 2007 plantede en ubåd et russisk titaniumflag på havbunden ved Nordpolen. Og for et år siden kasserede Canadas premierminister en grundig rapport, der vurderede, at Canada ikke har ret til Nordpolen og bad eksperterne om at finde bedre videnskabelige beviser.